Arbejdsdage om året 2025

MånedArbejdsdageArbejdstimerLør & Søn.Andre
januar2217681
februar2016080
marts21168100
April2016083
Kan2016092
juni1814494
juli2318480
august21168100
september2217680
oktober2318480
november20160100
december2116882
Samlet årlig arbejdstid251200810412
Gennemsnit / måned20.92167.338.671.00

Arbejdstid om måneden

 

Arbejdsdage om året 2025

Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

Nytårsaften

Nytårsaften

Nytårsaften fejres i mange lande på forskellige måder

Nytårsaften er en højtid, der fejres i mange lande rundt om i verden. I Sverige fejres nytårsaften den 31. december, og Nytårsdag den 1. januar. Nytårsaften er en af de mest populære højtider i Sverige, og det er almindeligt, at familier og venner samles for at fejre det sammen. Der er forskellige traditioner for, hvordan man fejrer nytårsaften, men det mest almindelige er at se tv eller gå ud og høre musik. Nytårsaften slutter ofte med raketter eller fyrværkeri ved midnat. Dette er en tradition, der har sin oprindelse i romertiden, hvor der blev tændt fyrfat på pladsen for at skræmme onde ånder væk. I dag er nedskydning af raketter og fyrværkeri blot en symbolsk gestus, men det er stadig en meget populær måde at ringe det nye år ind på.

I nogle lande er det almindeligt at danse, spise og drikke i løbet af aftenen

I nogle lande er det almindeligt at danse, spise og drikke i løbet af aftenen. Folk drikker nytårsdrinks og spiser nytårsmad. Der er også nytårsmiddag og nytårsaften. Alle disse traditioner har deres egne historier. Dans, spis og drikke er almindelige nytårsaftenaktiviteter i mange lande rundt om i verden. Folk drikker særlige nytårsdrinks og spiser traditionel nytårsmad. De spiser også særlige nytårsmåltider såsom nytårsmiddag og nytårsaften. I nogle lande er det også kutyme at bytte nytårsgaver med familie og venner. Uanset de specifikke traditioner er fejringen af det nye år en værdsat skik i mange kulturer.

Andre lande bruger nytårsaften til at se fyrværkeri eller selv tænde det

I andre lande forbereder de sig på nytår på forskellige måder. I Japan tænder folk lanterner og brænder fyrværkeri for at skræmme onde ånder væk. I Sydamerika er det almindeligt at feste hele natten og fyrværkeriet affyres ved midnat. I Filippinerne fejrer man det ved at skyde fyrværkeri af, og i Sydøstasien blev der tidligere brugt fyrværkeri til at skræmme skadedyr væk fra jordbær. I dag fejrer folk dog mere med lasershows og fyrværkeri i byen i stedet for fyrværkeri på jordbærene. Forskellene på, hvordan nytårsaften fejres rundt omkring i verden, er store, men alle dele af traditionerne har deres egne positive aspekter. Lasershowet i byen ses af mange, lanternerne og fyrværkerierne skræmmer onde ånder væk og fyrværkeriet underholder på en glad måde. Alle traditioner har således deres egne positive aspekter, der bidrager til en hyggelig weekend.

Der er ingen reel regel for, hvordan man fejrer nytårsaften

Hvordan plejer du at fejre nytårsaften? Der er ingen reel regel for, hvordan man fejrer nytårsaften. folk laver normalt forskellige ting nytårsaften. Nogle mennesker går ud og fejrer med venner, mens andre bliver hjemme og fejrer med deres familie. Nogle mennesker spiser særlige middage, mens andre bare spiser det sædvanlige. Uanset hvad du laver nytårsaften, så husk, at det er en dag, hvor du skal fejre og have det sjovt.

Hav en dejlig nytårsaften!

Hav en god nytårsaften, alle sammen! Jeg håber, at I alle får en dejlig aften, fyldt med masser af sjov og latter. Uanset om du bliver oppe for at se fyrværkeriet eller tager til fest, håber jeg, at du har det sjovt og har det godt. Vi ønsker dig et godt og vellykket nytår! Jeg ønsker dig alt det bedste i det kommende år. Godt nytår!

Midsommer

Midsommerdag

Skærsommerdag og sankthansaften falder mellem 20.-26. juni. Det kan argumenteres for, at denne højtid i dag er en af de vigtigste i Sverige, ved siden af julen. I modsætning til julen fejres midsommer normalt med bekendte frem for kun familien. Venner og venners venner. Fejringen stammer fra Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Midsommerstangen eller majstangen er et af højtidens vigtigste symboler. Den blev brugt af diakoner (elever) i 1600-1700-tallet, som flyttede rundt i byer, landsbyer og sang/tiggede. Man mener, at midsommerstangen kommer fra Tyskland. Ordet "maypol" stammer ikke fra maj måned, men af, at "maypolen" blev skåret over; således var den dækket af blade. Midsommerstangens symbolik er ikke rigtigt bestemt. Nogle mener, det er et fallussymbol, mens nogle mener, det er en afbildning af det kristne kors. Rundt om baren danses og synges klassiske midsommersange som "De små frøer". Historisk set er midsommernat forbundet med magi. Planter siges at have en vis magisk egenskab i løbet af denne aften, hvorefter det er ekstra godt at samle lægeplanter denne aften. Ritualer i forbindelse med midsommer er blandt andet at lægge syv slags blomster under puden, hvorefter du skal drømme om den du skal giftes med, eller at blomsternes magi bliver reddet efter du har lavet en krans. Den magiske mystik omkring midsommer menes at have noget at gøre med, at midsommernatten normalt er særlig lys og symboliserer begyndelsen af sommeren. 

Meget af den mad, der spises på andre helligdage, indtages også i løbet af midsommeren. Der er dog meget mere frisk mad til rådighed. Friske kartofler, jordbær, krydderurter og fisk og meget mere. Noget der også hører til er lagret ost, smør, knækbrød og til rette tid nubbe. En klassisk ret, der spises ved midsommerfesten, er sild, nye kartofler og creme fraiche. Midsommer er den højtid, hvor de fleste generelt samles det samme sted fra forskellige vennekredse, som alle er med for at deltage i en stor fest. Midsommerfejring i Sverige er også blevet et internationalt kendt fænomen og er noget, som mange udenforstående i landet ikke mindst forbinder med Sverige men også rejser til Sverige for at opleve.

da_DKDanish