Arbejdsdage om året 2025

I Sverige er juleaften en stor ting. Det er dagen, hvor familier samles for at fejre, udveksle gaver og spise masser af mad. Hvis du planlægger at holde jul i Sverige i år, er her, hvad du behøver at vide juleaften.

Juleferien er en fejringstid, der har sin oprindelse i midvinterens hedenske festligheder. Midvinter var en tid, hvor vintermørket var på sit største, og man fejrede med drink og festligheder for at ære guderne. En sådan gud var Jólnir, som var forbundet med julen. Da kristendommen kom til Norden, blev de oldnordiske festligheder "forkristnet"; Kristne traditioner blev indført i julefejringen, og selve fejringen af højtiden blev flyttet til 24.-25. december (i det gamle Norden varede julefejringen i længere tid end som så, da julen både var en måned og en højtid, der blev fejret i løbet af den mørkeste tid på året). Navnet "jul" blev dog bibeholdt på svensk og andre steder. På andre sprog fik ordet en kristen betydning, for eksempel i det engelske "Christmas" (Kristi messe) og det tyske "Weihnacht" (hellig nat). 24 fejres dagen før Juledag, når kristne traditionelt fejrer Jesu fødsel. I mange lande, f.eks. i USA, Italien og Irland fejres julen dog ikke med al julemaden og alle julegaverne undtagen af dem selv Juledag. Julen er blevet mindre og mindre religiøs i moderne tid, og mange mennesker verden over fejrer jul uden at være hverken troende eller kristne for den sags skyld. En julegave er en gave, der gives juleaften eller Juledag. Mange tror, at julegaver har deres oprindelse i Romerriget, hvor man under Saturnalia-fejringen gav hinanden gaver som bagværk, smykker og stearinlys (for at fejre lysets og solens tilbagevenden). Børnene fik små dukker lavet af ler. Kristendommen inkorporerede disse romerske traditioner i sin egen fejring af midvinter og fokuserede i stedet på gaveuddeling for at mindes de gaver, de tre vise mænd gav til Jesusbarnet. Hvorfor får du julegaver? juleaften? En teori er, at det før i tiden var almindeligt, at nogen bankede på et vindue eller en dør i et hus, smed en pakke ind og så løb væk. Klappen kan være årsagen til navnet Julklapp. I moderne tid udveksler folk gaver på mange forskellige måder. At give gaver ses som en måde at forbinde med familie og venner og vise dem kærlighed og påskønnelse. Julegaver kan komme i alle afskygninger – fra små hjemmelavede gaver til dyre ting købt online eller på gaden. Lige meget hvad gaven er - vil den med sikkerhed få et smil på læben! Uanset gaven er julen en tid til at dele kærlighed og fejre. Det er en tid med glæde og velvilje, der kan findes i alle verdenshjørner.

julemanden

Ideen om julemanden har været en populær del af juleferien i mange århundreder. Historien om julemanden går sandsynligvis tilbage til det 4. århundrede, hvor Sankt Nikolaus, en biskop i det nuværende Tyrkiet, blev berømt for sine generøse gaver til de fattige og trængende. Over tid udviklede versioner af julemanden sig i både kristne og sekulære traditioner. I begyndelsen af det 19. århundrede skrev Clement Moore en af de mest berømte historier om julemanden, der kørte en slæde trukket af otte rensdyr. Denne version er stadig meget diskuteret i dag og inkluderer både religiøse og ikke-religiøse elementer i historien. Efterhånden som vores kultur fortsætter med at udvikle sig, vil vores opfattelse af julemanden også blive det, men hans plads som et ikon for julegavegenerøsitet forbliver solidt forankret i vores kollektive historie og kultur. Julemanden er en legendarisk figur kendt for at bringe glæde til børn verden over hver jul. Myten om julemanden går flere århundreder tilbage til Europa, hvor man troede, at en gammel mand ved navn julemanden ville levere gaver til de gode børn og kul til de frække børn. I dag bor julemanden på Nordpolen med sine rensdyr og en hær af nisser, der passer hans værksted. Julemanden arbejder på samme måde i dag, som han gjorde for hundreder af år siden, men med nogle få ændringer: Julemanden kan nu bruge teknologi som e-mail og telefoner, samt højteknologiske slæder trukket af otte flyvende rensdyr! Julemanden har også nok hjælp fra nisserne, som laver legetøj, som julemanden pakker i store sække og afleverer på Juledag. Julemanden er en elsket figur på grund af sin mission om at sprede glæde gennem hele året - men uanset hvor teknologisk avanceret vores samfund bliver, vil børn altid tro på julemanden og vente Juledag med spænding. Må din jul blive glædelig og lys! Nyd sæsonens ånd, og sørg for at dele den med dem omkring dig. Vi ønsker jer alle en glædelig, sikker og mindeværdig jul! Glædelig jul!

Påskedag

Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde. 

Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget. 

 

pinse

Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.