Måned | Arbejdsdage | Arbejdstimer | Lør & Søn. | Andre |
---|---|---|---|---|
januar | 22 | 176 | 8 | 1 |
februar | 20 | 160 | 8 | 0 |
marts | 21 | 168 | 10 | 0 |
April | 20 | 160 | 8 | 3 |
Kan | 20 | 160 | 9 | 2 |
juni | 18 | 144 | 9 | 4 |
juli | 23 | 184 | 8 | 0 |
august | 21 | 168 | 10 | 0 |
september | 22 | 176 | 8 | 0 |
oktober | 23 | 184 | 8 | 0 |
november | 20 | 160 | 10 | 0 |
december | 21 | 168 | 8 | 2 |
Samlet årlig arbejdstid | 251 | 2008 | 104 | 12 |
Gennemsnit / måned | 20.92 | 167.33 | 8.67 | 1.00 |
Arbejdsdage om året 2025
Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:
- Nytårsaften
- juleaften
- påskedag og pinsedag
- nytårsdag og trettende juledag
- 1. maj
- juledag og juleaftensdag
- Langfredag og påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Sveriges nationaldag
- Midsommerdag
- Allehelgensdag
- Midsommeraften
Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

Juledag
Juledag den 25. december fejres Jesu fødsel historisk. Juledag har stærke rødder i kristendommen, og det er stadig almindeligt at holde gudstjeneste om morgenen juledag. I nogle kirker fejres det også med en messe ved midnat natten mellem juleaften og juledag. De følelser, man traditionelt forsøgte at formidle juledag, har handlet om fred, ro og hvile. Det har været den helligste af juledagene og en dag, hvor leg og socialt samvær uden for den tætte kreds kunne undgås. Nu om dage ser vi dog ofte, at juledag er forbundet med venner, der mødes og i mange tilfælde fejrer. For eksempel har elever, der er flyttet hjemmefra, normalt en hjemkomstaften juledag, hvor de mødes og fejrer sammen. Dette er en mulighed for mange til at møde bekendte og venner, som de har mistet kontakten med for at se, hvordan de har det. Juledag er der som regel stadig julemad tilbage at spise. Juleskinke, Janssons fristelse, prinspølse, syltet laks, rødbedesalat med mere.Anden juledag
Anden juledag falder den 26. december, dagen efter juledag. Dette er den sidste ferie i juleweekenden. Juleaften fejres efter Sankt Stefanus, der regnes for den første kristne martyr, eller såkaldte. "Protomartyren". På svensk går Stefanus som Staffan. Personalet var diakon på vagt og stod for maduddeling og andre praktiske gøremål. Ifølge historien blev St. Stefan stenet til døde, fordi han havde fortalt sin herre og kong Herodes om et syn, hvor han så tegn på Jesu fødsel. Stephen fik sit syn, da han vandede kongens heste, hvorefter han kom til at blive set som hestenes skytshelgen. Der er flere Staffansvisorer og "Staffan var en staldknægt" som historisk hører til 2. juledag synges nu normalt på Lucia. I moderne historie har fejringen af anden juledag i højere grad ikke haft historien om den hellige Stefanus i tankerne.Nytårsaften
Nytårsaften fejres i mange lande på forskellige måder
Nytårsaften er en højtid, der fejres i mange lande rundt om i verden. I Sverige fejres nytårsaften den 31. december, og Nytårsdag den 1. januar. Nytårsaften er en af de mest populære højtider i Sverige, og det er almindeligt, at familier og venner samles for at fejre det sammen. Der er forskellige traditioner for, hvordan man fejrer nytårsaften, men det mest almindelige er at se tv eller gå ud og høre musik. Nytårsaften slutter ofte med raketter eller fyrværkeri ved midnat. Dette er en tradition, der har sin oprindelse i romertiden, hvor der blev tændt fyrfat på pladsen for at skræmme onde ånder væk. I dag er nedskydning af raketter og fyrværkeri blot en symbolsk gestus, men det er stadig en meget populær måde at ringe det nye år ind på.
I nogle lande er det almindeligt at danse, spise og drikke i løbet af aftenen
I nogle lande er det almindeligt at danse, spise og drikke i løbet af aftenen. Folk drikker nytårsdrinks og spiser nytårsmad. Der er også nytårsmiddag og nytårsaften. Alle disse traditioner har deres egne historier. Dans, spis og drikke er almindelige nytårsaftenaktiviteter i mange lande rundt om i verden. Folk drikker særlige nytårsdrinks og spiser traditionel nytårsmad. De spiser også særlige nytårsmåltider såsom nytårsmiddag og nytårsaften. I nogle lande er det også kutyme at bytte nytårsgaver med familie og venner. Uanset de specifikke traditioner er fejringen af det nye år en værdsat skik i mange kulturer.
Andre lande bruger nytårsaften til at se fyrværkeri eller selv tænde det
I andre lande forbereder de sig på nytår på forskellige måder. I Japan tænder folk lanterner og brænder fyrværkeri for at skræmme onde ånder væk. I Sydamerika er det almindeligt at feste hele natten og fyrværkeriet affyres ved midnat. I Filippinerne fejrer man det ved at skyde fyrværkeri af, og i Sydøstasien blev der tidligere brugt fyrværkeri til at skræmme skadedyr væk fra jordbær. I dag fejrer folk dog mere med lasershows og fyrværkeri i byen i stedet for fyrværkeri på jordbærene. Forskellene på, hvordan nytårsaften fejres rundt omkring i verden, er store, men alle dele af traditionerne har deres egne positive aspekter. Lasershowet i byen ses af mange, lanternerne og fyrværkerierne skræmmer onde ånder væk og fyrværkeriet underholder på en glad måde. Alle traditioner har således deres egne positive aspekter, der bidrager til en hyggelig weekend.
Der er ingen reel regel for, hvordan man fejrer nytårsaften
Hvordan plejer du at fejre nytårsaften? Der er ingen reel regel for, hvordan man fejrer nytårsaften. folk laver normalt forskellige ting nytårsaften. Nogle mennesker går ud og fejrer med venner, mens andre bliver hjemme og fejrer med deres familie. Nogle mennesker spiser særlige middage, mens andre bare spiser det sædvanlige. Uanset hvad du laver nytårsaften, så husk, at det er en dag, hvor du skal fejre og have det sjovt.
Hav en dejlig nytårsaften!
Hav en god nytårsaften, alle sammen! Jeg håber, at I alle får en dejlig aften, fyldt med masser af sjov og latter. Uanset om du bliver oppe for at se fyrværkeriet eller tager til fest, håber jeg, at du har det sjovt og har det godt. Vi ønsker dig et godt og vellykket nytår! Jeg ønsker dig alt det bedste i det kommende år. Godt nytår!