Midsommeraften: En vigtig tradition i svensk kultur

Midsommeraften er en vigtig weekend i Sverige og andre nordiske lande, som fejres på årets længste dag. Det er en tid med glæde, fest og sommerens ankomst. Weekenden har sine rødder i hedenskab, hvor den blev fejret som en helligdag til ære for solen. I dag er Midsommarafton en af de mest elskede weekender i Sverige, og fejringen er forskellig mellem forskellige dele af landet.

Fejringen af midsommeraften gennem tiderne: Fra hedenskab til moderne festivitas

Midsommeraften har sin oprindelse i hedenskabet, hvor den blev fejret som en helligdag til ære for solen. Weekenden var et symbol på, at sommeren var kommet, og at varmen og lyset ville vende tilbage. Gennem tiden har fejringen af sankthansaften udviklet sig og tilpasset sig den kristne tro, men mange af de traditionelle aktiviteter er bevaret. I det moderne Sverige fejres midsommeraften den 20.-22. juni hvert år, og weekenden er en af de mest populære weekender i landet. Mange mennesker tager fri fra arbejde og tager hjem til deres familier for at fejre det sammen. Der er også mange offentlige fester og arrangementer, der arrangeres, som f.eks dans omkring majstangen og picnic i naturen. Midsommeraften er også blevet en vigtig turistattraktion, hvor mange besøgende rejser til Sverige for at deltage i festlighederne. Weekenden er også blevet et symbol på svensk kultur og tradition verden over.

Sådan fejres midsommeraften i Sverige: En guide til de traditionelle aktiviteter

Midsommeraften er kendt for sine traditionelle fejringer, som er blevet bevaret gennem generationer. En af de mest ikoniske aktiviteter er majstangsdansen, hvor folk synger og danser omkring en stang dekoreret med blomster og bånd. Dansen symboliserer solens vej gennem himlen og er en vigtig del af fejringen. En anden tradition er at plukke blomster og lave kranse til at have på hovedet. Mange vælger at tage ud i naturen og plukke deres egne blomster, mens andre køber færdiglavede kranse. Der er også en række traditionelle retter, der spises i løbet af midsommeraften, såsom sild og smørrebrød. Sild er en type syltet fisk, der er meget populær i Sverige, mens smörgåsbord er et måltid bestående af en række forskellige forretter, hovedretter og desserter.

Erindringer fra sankthansaften: En personlig historie om fejringen af sommerferien

Midsommeraften er en weekend, der altid har været speciel for mig. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn altid vågnede tidligt om morgenen for at gå ud og plukke blomster med min familie. Så tog vi hjem og lavede en stor middag sammen, med alle de forskellige slags sild og smorgasborde, som vi elskede. Efter middagen var det tid til at danse rundt om majstangen, og jeg husker, hvor glad jeg grinede, mens jeg snurrede rundt med mine venner. Selvom jeg ikke længere er et barn, er sankthansaften stadig en af mine yndlings højtider på året. Jeg glæder mig altid til at se min familie og venner og fejre sammen, og nyde alle de skønne traditioner, der følger med weekenden.

Juledag

Juledag den 25. december fejres Jesu fødsel historisk. Juledag har stærke rødder i kristendommen, og det er stadig almindeligt at holde gudstjeneste om morgenen juledag. I nogle kirker fejres det også med en messe ved midnat natten mellem juleaften og juledag. 

De følelser, man traditionelt forsøgte at formidle juledag, har handlet om fred, ro og hvile. Det har været den helligste af juledagene og en dag, hvor leg og socialt samvær uden for den tætte kreds kunne undgås. 

Nu om dage ser vi dog ofte, at juledag er forbundet med venner, der mødes og i mange tilfælde fejrer. For eksempel har elever, der er flyttet hjemmefra, normalt en hjemkomstaften juledag, hvor de mødes og fejrer sammen. Dette er en mulighed for mange til at møde bekendte og venner, som de har mistet kontakten med for at se, hvordan de har det. 

Juledag er der som regel stadig julemad tilbage at spise. Juleskinke, Janssons fristelse, prinspølse, syltet laks, rødbedesalat med mere. 

 

Anden juledag

Anden juledag falder den 26. december, dagen efter juledag. Dette er den sidste ferie i juleweekenden. Juleaften fejres efter Sankt Stefanus, der regnes for den første kristne martyr, eller såkaldte. "Protomartyren". På svensk går Stefanus som Staffan. Personalet var diakon på vagt og stod for maduddeling og andre praktiske gøremål. Ifølge historien blev St. Stefan stenet til døde, fordi han havde fortalt sin herre og kong Herodes om et syn, hvor han så tegn på Jesu fødsel. Stephen fik sit syn, da han vandede kongens heste, hvorefter han kom til at blive set som hestenes skytshelgen. Der er flere Staffansvisorer og "Staffan var en staldknægt" som historisk hører til 2. juledag synges nu normalt på Lucia. I moderne historie har fejringen af anden juledag i højere grad ikke haft historien om den hellige Stefanus i tankerne.