Arbejdsdage om året 2023

Arbejdstid om måneden

Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

Måned	Arbejdsdage	Arbejdstimer	Lør & Søn.	Andre
januar	22	176	9	1
februar	20	160	8	0
marts	23	184	8	0
April	18	144	10	3
Kan	21	168	8	2
juni	20	160	8	2
juli	21	168	10	0
august	23	184	8	0
september	21	168	9	0
oktober	22	176	9	0
november	22	176	8	0
december	19	152	10	2
Samlet årlig arbejdstid	252	2016	105	10
Gennemsnit / måned	21	168	8.75	0.83

1. maj

Denne dag er blevet fejret siden 1890 og stammer fra arbejderbevægelsens demonstrationer. I 1890 krævede Anden Internationale en otte timers arbejdsdag. Den Anden Internationale var en organisation dannet i Paris, men demonstrationerne bredte sig også til Sverige i 1890. Den 1. maj har siden 1939 været helligdag i Sverige. Denne dag er en af de to (sammen med nationaldagen) højtider, der anses for ikke-borgerlige, altså uden tilknytning til Svenska Kyrkan. 1. maj har historisk set ikke kun været at demonstrere for arbejdernes rettigheder, men også til andre formål som ædruelighedsdemonstrationer mm. Før den industrielle revolution blev 1. maj også fejret som en dag, den første sommerdag. Det var en dag, hvor dyrene blev sluppet ud på græs, landsbyholdet valgte en ældre og de tog fælles initiativer til at gennemgå gårde, hegn og økonomi. Den førindustrielle fejring af 1. maj sluttede med en fest, samt drukket marv fra en knogle, for at samle kræfter. Det mest bemærkelsesværdige symbol for den første maj er kornblomsten. Denne blev første gang solgt i Gøteborg i 1907. Blomster selv har en positiv, livgivende symbolik. Pengene fra salget er historiske og går stadig til velgørenhed, i de fleste tilfælde til udsatte børn. En grund til, at vi fejrer 1. maj, er Haymarket-massakren, som fandt sted i Chicago i 1886. Ved demonstrationen protesterede arbejdere kun 8 timer om dagen, men mødte stærk og voldelig modstand fra politiet. Overordnet set er første maj en helligdag, der fejres lidt forskelligt alt efter, hvor man befinder sig i landet. Du vælger at feste, spille spil eller demonstrere. Det altoverskyggende tema er i hvert fald, at folket skal forenes på et offentligt sted i håbet om at vise de herskende magter, at de har en stemme, der gerne vil blive hørt.

Læs mere her...

Midsommer

Midsommerdag

Skærsommerdag og sankthansaften falder mellem 20.-26. juni. Det kan argumenteres for, at denne højtid i dag er en af de vigtigste i Sverige, ved siden af julen. I modsætning til julen fejres midsommer normalt med bekendte frem for kun familien. Venner og venners venner. Fejringen stammer fra Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Midsommerstangen eller majstangen er et af højtidens vigtigste symboler. Den blev brugt af diakoner (elever) i 1600-1700-tallet, som flyttede rundt i byer, landsbyer og sang/tiggede. Man mener, at midsommerstangen kommer fra Tyskland. Ordet "maypol" stammer ikke fra maj måned, men af, at "maypolen" blev skåret over; således var den dækket af blade. Midsommerstangens symbolik er ikke rigtigt bestemt. Nogle mener, det er et fallussymbol, mens nogle mener, det er en afbildning af det kristne kors. Rundt om baren danses og synges klassiske midsommersange som "De små frøer". Historisk set er midsommernat forbundet med magi. Planter siges at have en vis magisk egenskab i løbet af denne aften, hvorefter det er ekstra godt at samle lægeplanter denne aften. Ritualer i forbindelse med midsommer er blandt andet at lægge syv slags blomster under puden, hvorefter du skal drømme om den du skal giftes med, eller at blomsternes magi bliver reddet efter du har lavet en krans. Den magiske mystik omkring midsommer menes at have noget at gøre med, at midsommernatten normalt er særlig lys og symboliserer begyndelsen af sommeren.

Meget af den mad, der spises på andre helligdage, indtages også i løbet af midsommeren. Der er dog meget mere frisk mad til rådighed. Friske kartofler, jordbær, krydderurter og fisk og meget mere. Noget der også hører til er lagret ost, smør, knækbrød og til rette tid nubbe. En klassisk ret, der spises ved midsommerfesten, er sild, nye kartofler og creme fraiche. Midsommer er den højtid, hvor de fleste generelt samles det samme sted fra forskellige vennekredse, som alle er med for at deltage i en stor fest. Midsommerfejring i Sverige er også blevet et internationalt kendt fænomen og er noget, som mange udenforstående i landet ikke mindst forbinder med Sverige men også rejser til Sverige for at opleve.

Læs mere her...