Arbejdsdage om året 2022

Arbejdstid om måneden

Generelt er det sådan, at når man taler om antal arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160 eller hvis man taler om antal arbejdsdage om året i 2022, siger man normalt 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2022) er det eksempelvis mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt andre fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaftensdag. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, er den inkluderet i kolonnen Lør & Søn. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige der tæller med som helligdage er reguleret i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

MånedArbejdsdageArbejdstimerLør & Søn.Andre
januar20160101
februar2016080
marts2318480
April1915292
Kan2116891
juni2016082
juli21168100
august2318480
september2217680
oktober21168100
november2217680
december2116891
Samlet årlig arbejdstid25320241057
Gennemsnit / måned211698.750.58

Allehelgensdag

Allehelgensdag Denne dag fejres altid om lørdagen, som falder mellem den 31. oktober og den 6. november. Dagen efter er kirken dedikeret til at være opmærksom på alle de hellige, en mindedag for de døde. Det har længe været en skik i kristendommen at være opmærksom på helgener og martyrer på forskellige dage. Allehelgensdag er dagen, hvor alle de helgener, der ikke har fået deres egen dag, mindes og huskes. Grunden til, at alle helgener og martyrer fejres, er for at styrke det åndelige bånd mellem de levende på jorden og de døde, der er kommet til himlen. På den måde styrkes billedet og troen på, at der er liv efter døden. På denne mindedag er det almindeligt at tænde lys ved grave på kirkegården. Allehelgensdag stammer oprindeligt fra kirken, men i moderne tid er det også almindeligt, at ikke-troende tænder lys på kirkegårde for at mindes de kære, der er gået bort. Denne tradition begyndte i 1900 og blev først bemærket hovedsageligt i de store byer, og spredte sig derefter til hele landet. I de angelsaksiske lande fejres Halloween og "alle helgens dag". Halloween kommer oprindeligt fra en keltisk festival, hvor folk tændte bål og bar kostumer for at afværge spøgelser. Halloween falder altid den 31. oktober, mens "alle helgens dag" falder den 1. november.  Den vigtigste symbolik, der bruges under Allehelgensdag, er lyset. Hvert lys, der tændes, er et symbol på livet, der skinner, kommer og går ud. I den sæson, hvor allehelgensdag fejres, er det mørkt, hvorefter den symbolske effekt ved at tænde lys bliver ekstra stærk, når lysene står frem og er meget tydeligt synlige. Nogle gange indtræffer allehelgen samtidig med den angelsaksiske tradition med Halloween, hvorfor mange nok har svært ved at skille de to ad. Halloween er noget, der også i høj grad fejres i Sverige, når børn klæder sig ud og går på "uhygge eller slik".

juledag og mandag jul

Juledag

Juledag den 25. december fejres Jesu fødsel historisk. Juledag har stærke rødder i kristendommen, og det er stadig almindeligt at tilbede i de tidlige timer af juledag. I nogle kirker fejres det også med en messe ved midnat natten mellem juleaftensdag og juledag. 

De følelser, man traditionelt forsøgte at formidle juledag, har handlet om fred, ro og hvile. Det har været den helligste af juledagene og en dag, hvor leg og socialt samvær uden for den tætte kreds kunne undgås. 

Nu om dage ser vi dog ofte, at juledag er forbundet med venner, der mødes og i mange tilfælde fejrer. For eksempel har elever, der er flyttet hjemmefra, normalt en hjemkomstaften juledag, hvor de mødes og fejrer sammen. Dette er en mulighed for mange til at møde bekendte og venner, som de har mistet kontakten med for at se, hvordan de har det. 

Juledag er der som regel stadig julemad tilbage at spise. Juleskinke, Janssons fristelse, prinspølse, syltet laks, rødbedesalat med mere. 

 

Anden juledag

Anden juledag falder den 26. december, dagen efter juledag. Dette er den sidste ferie i juleweekenden. Juleaften fejres efter Sankt Stefanus, der regnes for den første kristne martyr, eller såkaldte. "Protomartyren". På svensk går Stefanus som Staffan. Personalet var diakon på vagt og stod for maduddeling og andre praktiske gøremål. Ifølge historien blev St. Stefan stenet til døde, fordi han havde fortalt sin herre og kong Herodes om et syn, hvor han så tegn på Jesu fødsel. Stephen fik sit syn, da han vandede kongens heste, hvorefter han kom til at blive set som hestenes skytshelgen. Der er flere Staffansvisorer og "Staffan var en staldknægt" som historisk hører til 2. juledag synges nu normalt på Lucia. I moderne historie har fejringen af anden juledag i højere grad ikke haft historien om den hellige Stefanus i tankerne.

da_DKDanish