Arbejdsdage om året 2023

Arbejdstid om måneden

Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

Måned	Arbejdsdage	Arbejdstimer	Lør & Søn.	Andre
januar	22	176	9	1
februar	20	160	8	0
marts	23	184	8	0
April	18	144	10	3
Kan	21	168	8	2
juni	20	160	8	2
juli	21	168	10	0
august	23	184	8	0
september	21	168	9	0
oktober	22	176	9	0
november	22	176	8	0
december	19	152	10	2
Samlet årlig arbejdstid	252	2016	105	10
Gennemsnit / måned	21	168	8.75	0.83

påskedag og pinsedag

Påskedag

Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde. Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget.

pinse

Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.

Læs mere her...

Allehelgensdag

Denne dag fejres altid om lørdagen, som falder mellem den 31. oktober og den 6. november. Dagen efter er kirken dedikeret til at være opmærksom på alle de hellige, en mindedag for de døde. Det har længe været en skik i kristendommen at være opmærksom på helgener og martyrer på forskellige dage. Allehelgensdag er dagen, hvor alle de helgener, der ikke har fået deres egen dag, mindes og huskes. Grunden til, at alle helgener og martyrer fejres, er for at styrke det åndelige bånd mellem de levende på jorden og de døde, der er kommet til himlen. På den måde styrkes billedet og troen på, at der er liv efter døden. På denne mindedag er det almindeligt at tænde lys ved grave på kirkegården. Allehelgensdag stammer oprindeligt fra kirken, men i moderne tid er det også almindeligt, at ikke-troende tænder lys på kirkegårde for at mindes de kære, der er gået bort. Denne tradition begyndte i 1900 og blev først bemærket hovedsageligt i de store byer, og spredte sig derefter til hele landet. I de angelsaksiske lande fejres Halloween og "alle helgens dag". Halloween kommer oprindeligt fra en keltisk festival, hvor folk tændte bål og bar kostumer for at afværge spøgelser. Halloween falder altid den 31. oktober, mens "alle helgens dag" falder den 1. november.

Den vigtigste symbolik, der bruges under Allehelgensdag, er lyset. Hvert lys, der tændes, er et symbol på livet, der skinner, kommer og går ud. I den sæson, hvor allehelgensdag fejres, er det mørkt, hvorefter den symbolske effekt ved at tænde lys bliver ekstra stærk, når lysene står frem og er meget tydeligt synlige. Nogle gange indtræffer allehelgen samtidig med den angelsaksiske tradition med Halloween, hvorfor mange nok har svært ved at skille de to ad. Halloween er noget, der også i høj grad fejres i Sverige, når børn klæder sig ud og går på "uhygge eller slik".

Læs mere her...

arbejdsdagarperår.se