Arbejdstid om måneden

 

Arbejdsdage om året 2023

Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

MånedArbejdsdageArbejdstimerLør & Søn.Andre
januar2217691
februar2016080
marts2318480
April18144103
Kan2116882
juni2016082
juli21168100
august2318480
september2116890
oktober2217690
november2217680
december19152102
Samlet årlig arbejdstid252201610510
Gennemsnit / måned211688.750.83

nytårsdag og trettende juledag

Nytårsdag

Nytårsdag er den første dag i kalenderåret. Nytår fejres natten mellem 31. december, altså nytårsaften og 1. januar efter den gregorianske kalender. Nytårsdag er en meget populær højtid. Det fejres med fyrværkeri, nytårsmad og nytårsfester. Vi har lavet nytårsfortsæt lige siden vikingetiden. På dette tidspunkt blev løftet afgivet ved enten at tømme en brage kop eller sværge ved et ornes horn. I disse dage er det lidt mere hverdagsagtigt, men mange ser nytårsdag og de tilhørende nytårsforsætter som en chance for at starte forfra. Nytårsmad er ikke helt så omstændelig som anden festmad, men er mere generelt forbundet med luksus. Vi kan for eksempel se artiskoksuppe, Skagen-toast, chokolademousse og hummer på nytårsbordet, som vi spiser nytårsaften. Fyrværkeriet, der affyres ved 12-tiden og frem, skal traditionelt skræmme onde ånder væk. Mange traditioner er meget stærkt knyttet til familie eller religion. Nytårsdag og hele nytårsfejringen er dog mere offentlige. Du deler normalt nytårsdag og dens fejring med dine venner. Det er også en gammel tradition at ringe det nye år ind, som regel gennem en form for fælles offentlig begivenhed, hvor man tæller ned til nytårsdag.   

Åbenbaring

Denne dag falder den 6. januar. Trettende juledag er en helligdag i Sverige. Denne dag er vigtig for kristne i Sverige og fejres for at mindes Jesu åbenbaring, da de tre vise mænd besøgte ham i Betlehem efter hans fødsel. Stjernedrengene, der traditionelt forbindes med Lucia, dukkede op fra begyndelsen ved fejringen af trettende juledag. I Sverige vandrede disse stjernedrenge i landsbyerne og skuespillere rundt i bibelske historier om de tre vise mænd og deres rejse til Betlehem. Dette tog kunne bestå af tre stjernedrenge, en Herodes og en julebuk, der lavede aggressive udbrud, hvis han ikke var tilfreds med belønningen/ofrene. Dette blev set som en legende og accepteret form for tiggeri. Det var almindeligt, at elever i latinskoler gik i teater og brugte overskuddet til at betale deres leveomkostninger i juleferien.

Sveriges nationaldag

Sveriges nationaldag

Sveriges nationaldag er en dag, hvor vi fejrer vores land og det, vi holder højt som svenskere. Dagen fejres til minde om Gustav Vasa og hans valg til konge i 1523, samt regeringsformen fra 1809. Vi startede officielt med at fejre nationaldagen i 1983. Tidligere gik den under navnet "Svenske flagdag".

Sverige brød ud den 6. juni 1523 med hjælp fra Gustav Vasa fra Kalmarunionen. Dette havde en stærk effekt i Sverige, som blev et selvstændigt land og sit eget, nye kongedynasti. Samme dag i 1809 underskriver Riksdagen en styreform, der er grundlæggende for det moderne Sverige. I denne styreform skabes grundlag for staten, demokratiet og landets udvikling.

Nationaldagen markeres normalt ved at hejse det svenske flag, dekorere rum med svenske farver og fejre med god mad. Der er paralleller mellem for eksempel påskemad, julemad og den mad, der spises på nationaldagen. Det bliver simpelthen festmad. Æg, sild, sild, nye kartofler, jordbær, friske krydderurter og meget mere kan spises. De friske kartofler er specielle til nationaldagen, da det hører sæsonen til. Det er almindeligt, at kommuner har arrangementer og fester på nationaldagen. Formålet er, at kommuner og magthavere fremhæver det gode ved Sverige i søgelyset og blot fremmer sammenhængskraften i befolkningen. Det er også almindeligt, at kommuner holder ceremonier for at byde nye svenske statsborgere og nye indbyggere velkommen til kommunen. Nationaldagen er ikke bundet til religion, og det er en af de højtider, hvor det er meget individuelt, hvordan man fejrer. Der er ikke mange fastlagte regler omkring ferien, men det handler mere om at fremhæve landet Sverige generelt. Det tætteste vi kommer på visse ritualer/rutiner er nok statsborgerskabsceremonier, som har været afholdt. Nationalsangen er naturligvis forbundet med nationaldagen. Dette kan nogle gange synges ved skoleafslutninger, hvis det sker, at nationaldagen falder samme dag som dimissionen.

da_DKDanish