| Måned | Arbejdsdage | Arbejdstimer | Lør & Søn. | Andre |
|---|---|---|---|---|
| januar | 22 | 176 | 8 | 1 |
| februar | 20 | 160 | 8 | 0 |
| marts | 21 | 168 | 10 | 0 |
| April | 20 | 160 | 8 | 3 |
| Kan | 20 | 160 | 9 | 2 |
| juni | 18 | 144 | 9 | 4 |
| juli | 23 | 184 | 8 | 0 |
| august | 21 | 168 | 10 | 0 |
| september | 22 | 176 | 8 | 0 |
| oktober | 23 | 184 | 8 | 0 |
| november | 20 | 160 | 10 | 0 |
| december | 21 | 168 | 8 | 2 |
| Samlet årlig arbejdstid | 251 | 2008 | 104 | 12 |
| Gennemsnit / måned | 20.92 | 167.33 | 8.67 | 1.00 |
Arbejdsdage om året 2025
Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:
- Nytårsaften
- juleaften
- påskedag og pinsedag
- nytårsdag og trettende juledag
- 1. maj
- juledag og juleaftensdag
- Langfredag og påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Sveriges nationaldag
- Midsommerdag
- Allehelgensdag
- Midsommeraften
Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.
Nytårsdag
Nytårsdag er den første dag i kalenderåret. Nytår fejres natten mellem 31. december, altså nytårsaften og 1. januar efter den gregorianske kalender. Nytårsdag er en meget populær højtid. Det fejres med fyrværkeri, nytårsmad og nytårsfester. Vi har lavet nytårsfortsæt lige siden vikingetiden. På dette tidspunkt blev løftet afgivet ved enten at tømme en brage kop eller sværge ved et ornes horn. I disse dage er det lidt mere hverdagsagtigt, men mange ser nytårsdag og de tilhørende nytårsforsætter som en chance for at starte forfra. Nytårsmad er ikke helt så omstændelig som anden festmad, men er mere generelt forbundet med luksus. Vi kan for eksempel se artiskoksuppe, Skagen-toast, chokolademousse og hummer på nytårsbordet, som vi spiser nytårsaften. Fyrværkeriet, der affyres ved 12-tiden og frem, skal traditionelt skræmme onde ånder væk. Mange traditioner er meget stærkt knyttet til familie eller religion. Nytårsdag og hele nytårsfejringen er dog mere offentlige. Du deler normalt nytårsdag og dens fejring med dine venner. Det er også en gammel tradition at ringe det nye år ind, som regel gennem en form for fælles offentlig begivenhed, hvor man tæller ned til nytårsdag.Åbenbaring
Denne dag falder den 6. januar. Trettende juledag er en helligdag i Sverige. Denne dag er vigtig for kristne i Sverige og fejres for at mindes Jesu åbenbaring, da de tre vise mænd besøgte ham i Betlehem efter hans fødsel. Stjernedrengene, der traditionelt forbindes med Lucia, dukkede op fra begyndelsen ved fejringen af trettende juledag. I Sverige vandrede disse stjernedrenge i landsbyerne og skuespillere rundt i bibelske historier om de tre vise mænd og deres rejse til Betlehem. Dette tog kunne bestå af tre stjernedrenge, en Herodes og en julebuk, der lavede aggressive udbrud, hvis han ikke var tilfreds med belønningen/ofrene. Dette blev set som en legende og accepteret form for tiggeri. Det var almindeligt, at elever i latinskoler gik i teater og brugte overskuddet til at betale deres leveomkostninger i juleferien.
Midsommerdag
Skærsommerdag og sankthansaften falder mellem 20.-26. juni. Det kan argumenteres for, at denne højtid i dag er en af de vigtigste i Sverige, ved siden af julen. I modsætning til julen fejres midsommer normalt med bekendte frem for kun familien. Venner og venners venner. Fejringen stammer fra Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Midsommerstangen eller majstangen er et af højtidens vigtigste symboler. Den blev brugt af diakoner (elever) i 1600-1700-tallet, som flyttede rundt i byer, landsbyer og sang/tiggede. Man mener, at midsommerstangen kommer fra Tyskland. Ordet "maypol" stammer ikke fra maj måned, men af, at "maypolen" blev skåret over; således var den dækket af blade. Midsommerstangens symbolik er ikke rigtigt bestemt. Nogle mener, det er et fallussymbol, mens nogle mener, det er en afbildning af det kristne kors. Rundt om baren danses og synges klassiske midsommersange som "De små frøer". Historisk set er midsommernat forbundet med magi. Planter siges at have en vis magisk egenskab i løbet af denne aften, hvorefter det er ekstra godt at samle lægeplanter denne aften. Ritualer i forbindelse med midsommer er blandt andet at lægge syv slags blomster under puden, hvorefter du skal drømme om den du skal giftes med, eller at blomsternes magi bliver reddet efter du har lavet en krans. Den magiske mystik omkring midsommer menes at have noget at gøre med, at midsommernatten normalt er særlig lys og symboliserer begyndelsen af sommeren.
Meget af den mad, der spises på andre helligdage, indtages også i løbet af midsommeren. Der er dog meget mere frisk mad til rådighed. Friske kartofler, jordbær, krydderurter og fisk og meget mere. Noget der også hører til er lagret ost, smør, knækbrød og til rette tid nubbe. En klassisk ret, der spises ved midsommerfesten, er sild, nye kartofler og creme fraiche. Midsommer er den højtid, hvor de fleste generelt samles det samme sted fra forskellige vennekredse, som alle er med for at deltage i en stor fest. Midsommerfejring i Sverige er også blevet et internationalt kendt fænomen og er noget, som mange udenforstående i landet ikke mindst forbinder med Sverige men også rejser til Sverige for at opleve.
Danish 
Swedish 
English 
Finnish 
Norwegian 
Icelandic