Arbejdsdage om året 2025

MånedArbejdsdageArbejdstimerLør & Søn.Andre
januar2217681
februar2016080
marts21168100
April2016083
Kan2016092
juni1814494
juli2318480
august21168100
september2217680
oktober2318480
november20160100
december2116882
Samlet årlig arbejdstid251200810412
Gennemsnit / måned20.92167.338.671.00

Arbejdstid om måneden

 

Arbejdsdage om året 2025

Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

påskedag og pinsedag

Påskedag - Pinse

Påskedag

Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.  Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde.  Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget.   

pinse

Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.

Midsommer

Midsommerdag

Skærsommerdag og sankthansaften falder mellem 20.-26. juni. Det kan argumenteres for, at denne højtid i dag er en af de vigtigste i Sverige, ved siden af julen. I modsætning til julen fejres midsommer normalt med bekendte frem for kun familien. Venner og venners venner. Fejringen stammer fra Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Midsommerstangen eller majstangen er et af højtidens vigtigste symboler. Den blev brugt af diakoner (elever) i 1600-1700-tallet, som flyttede rundt i byer, landsbyer og sang/tiggede. Man mener, at midsommerstangen kommer fra Tyskland. Ordet "maypol" stammer ikke fra maj måned, men af, at "maypolen" blev skåret over; således var den dækket af blade. Midsommerstangens symbolik er ikke rigtigt bestemt. Nogle mener, det er et fallussymbol, mens nogle mener, det er en afbildning af det kristne kors. Rundt om baren danses og synges klassiske midsommersange som "De små frøer". Historisk set er midsommernat forbundet med magi. Planter siges at have en vis magisk egenskab i løbet af denne aften, hvorefter det er ekstra godt at samle lægeplanter denne aften. Ritualer i forbindelse med midsommer er blandt andet at lægge syv slags blomster under puden, hvorefter du skal drømme om den du skal giftes med, eller at blomsternes magi bliver reddet efter du har lavet en krans. Den magiske mystik omkring midsommer menes at have noget at gøre med, at midsommernatten normalt er særlig lys og symboliserer begyndelsen af sommeren. 

Meget af den mad, der spises på andre helligdage, indtages også i løbet af midsommeren. Der er dog meget mere frisk mad til rådighed. Friske kartofler, jordbær, krydderurter og fisk og meget mere. Noget der også hører til er lagret ost, smør, knækbrød og til rette tid nubbe. En klassisk ret, der spises ved midsommerfesten, er sild, nye kartofler og creme fraiche. Midsommer er den højtid, hvor de fleste generelt samles det samme sted fra forskellige vennekredse, som alle er med for at deltage i en stor fest. Midsommerfejring i Sverige er også blevet et internationalt kendt fænomen og er noget, som mange udenforstående i landet ikke mindst forbinder med Sverige men også rejser til Sverige for at opleve.

da_DKDanish