| Måned | Arbejdsdage | Arbejdstimer | Lør & Søn. | Andre |
|---|---|---|---|---|
| januar | 22 | 176 | 8 | 1 |
| februar | 20 | 160 | 8 | 0 |
| marts | 21 | 168 | 10 | 0 |
| April | 20 | 160 | 8 | 3 |
| Kan | 20 | 160 | 9 | 2 |
| juni | 18 | 144 | 9 | 4 |
| juli | 23 | 184 | 8 | 0 |
| august | 21 | 168 | 10 | 0 |
| september | 22 | 176 | 8 | 0 |
| oktober | 23 | 184 | 8 | 0 |
| november | 20 | 160 | 10 | 0 |
| december | 21 | 168 | 8 | 2 |
| Samlet årlig arbejdstid | 251 | 2008 | 104 | 12 |
| Gennemsnit / måned | 20.92 | 167.33 | 8.67 | 1.00 |

Arbejdsdage om året 2025
Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:
- Nytårsaften
- juleaften
- påskedag og pinsedag
- nytårsdag og trettende juledag
- 1. maj
- juledag og juleaftensdag
- Langfredag og påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Sveriges nationaldag
- Midsommerdag
- Allehelgensdag
- Midsommeraften
Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.
Midsommeraften
Midsommeraften: En vigtig tradition i svensk kultur
Midsommeraften er en vigtig weekend i Sverige og andre nordiske lande, som fejres på årets længste dag. Det er en tid med glæde, fest og sommerens ankomst. Weekenden har sine rødder i hedenskab, hvor den blev fejret som en helligdag til ære for solen. I dag er Midsommarafton en af de mest elskede weekender i Sverige, og fejringen er forskellig mellem forskellige dele af landet.Fejringen af midsommeraften gennem tiderne: Fra hedenskab til moderne festivitas
Midsommeraften har sin oprindelse i hedenskabet, hvor den blev fejret som en helligdag til ære for solen. Weekenden var et symbol på, at sommeren var kommet, og at varmen og lyset ville vende tilbage. Gennem tiden har fejringen af sankthansaften udviklet sig og tilpasset sig den kristne tro, men mange af de traditionelle aktiviteter er bevaret. I det moderne Sverige fejres midsommeraften den 20.-22. juni hvert år, og weekenden er en af de mest populære weekender i landet. Mange mennesker tager fri fra arbejde og tager hjem til deres familier for at fejre det sammen. Der er også mange offentlige fester og arrangementer, der arrangeres, som f.eks dans omkring majstangen og picnic i naturen. Midsommeraften er også blevet en vigtig turistattraktion, hvor mange besøgende rejser til Sverige for at deltage i festlighederne. Weekenden er også blevet et symbol på svensk kultur og tradition verden over.Sådan fejres midsommeraften i Sverige: En guide til de traditionelle aktiviteter
Midsommeraften er kendt for sine traditionelle fejringer, som er blevet bevaret gennem generationer. En af de mest ikoniske aktiviteter er majstangsdansen, hvor folk synger og danser omkring en stang dekoreret med blomster og bånd. Dansen symboliserer solens vej gennem himlen og er en vigtig del af fejringen. En anden tradition er at plukke blomster og lave kranse til at have på hovedet. Mange vælger at tage ud i naturen og plukke deres egne blomster, mens andre køber færdiglavede kranse. Der er også en række traditionelle retter, der spises i løbet af midsommeraften, såsom sild og smørrebrød. Sild er en type syltet fisk, der er meget populær i Sverige, mens smörgåsbord er et måltid bestående af en række forskellige forretter, hovedretter og desserter.Erindringer fra sankthansaften: En personlig historie om fejringen af sommerferien
Midsommeraften er en weekend, der altid har været speciel for mig. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn altid vågnede tidligt om morgenen for at gå ud og plukke blomster med min familie. Så tog vi hjem og lavede en stor middag sammen, med alle de forskellige slags sild og smorgasborde, som vi elskede. Efter middagen var det tid til at danse rundt om majstangen, og jeg husker, hvor glad jeg grinede, mens jeg snurrede rundt med mine venner. Selvom jeg ikke længere er et barn, er sankthansaften stadig en af mine yndlings højtider på året. Jeg glæder mig altid til at se min familie og venner og fejre sammen, og nyde alle de skønne traditioner, der følger med weekenden.påskedag og pinsedag
Påskedag
Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde.
Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget.
pinse
Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.

