Arbejdsdage om året 2025

MånedArbejdsdageArbejdstimerLør & Søn.Andre
januar2217681
februar2016080
marts21168100
April2016083
Kan2016092
juni1814494
juli2318480
august21168100
september2217680
oktober2318480
november20160100
december2116882
Samlet årlig arbejdstid251200810412
Gennemsnit / måned20.92167.338.671.00

Arbejdstid om måneden

 

Arbejdsdage om året 2025

Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

1. maj

Første maj - 1. maj

1. maj

Denne dag er blevet fejret siden 1890 og stammer fra arbejderbevægelsens demonstrationer. I 1890 krævede Anden Internationale en otte timers arbejdsdag. Den Anden Internationale var en organisation dannet i Paris, men demonstrationerne bredte sig også til Sverige i 1890. Den 1. maj har siden 1939 været helligdag i Sverige. Denne dag er en af de to (sammen med nationaldagen) højtider, der anses for ikke-borgerlige, altså uden tilknytning til Svenska Kyrkan. 1. maj har historisk set ikke kun været at demonstrere for arbejdernes rettigheder, men også til andre formål som ædruelighedsdemonstrationer mm.  Før den industrielle revolution blev 1. maj også fejret som en dag, den første sommerdag. Det var en dag, hvor dyrene blev sluppet ud på græs, landsbyholdet valgte en ældre og de tog fælles initiativer til at gennemgå gårde, hegn og økonomi. Den førindustrielle fejring af 1. maj sluttede med en fest, samt drukket marv fra en knogle, for at samle kræfter.  Det mest bemærkelsesværdige symbol for den første maj er kornblomsten. Denne blev første gang solgt i Gøteborg i 1907. Blomster selv har en positiv, livgivende symbolik. Pengene fra salget er historiske og går stadig til velgørenhed, i de fleste tilfælde til udsatte børn.  En grund til, at vi fejrer 1. maj, er Haymarket-massakren, som fandt sted i Chicago i 1886. Ved demonstrationen protesterede arbejdere kun 8 timer om dagen, men mødte stærk og voldelig modstand fra politiet. Overordnet set er første maj en helligdag, der fejres lidt forskelligt alt efter, hvor man befinder sig i landet. Du vælger at feste, spille spil eller demonstrere. Det altoverskyggende tema er i hvert fald, at folket skal forenes på et offentligt sted i håbet om at vise de herskende magter, at de har en stemme, der gerne vil blive hørt.

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag

Festens navn er afslørende. Kristi himmelfart falder på den 40. dag efter påske. Weekenden er baseret på månens cyklusser som mange andre festlige weekender og falder derfor på forskellige datoer hvert år. Denne dag er kirkerne dekoreret i hvidt. Ved Kristi himmelfart fejres det, at Jesus forlod jorden og blev taget til himlen. I Sverige har vi historisk også kaldt højtiden for græsningsudsætningen, hvor dyrene nu fik lov til at gå på græs. Denne dag har også været forbundet med at være den første sommerdag. Vintertøj lægges væk, og kvinder går barfodet. Kristi Himmelfartsdag er også gået under navnet Met-dagen, da det var nu, sommerfiskeriet begyndte. I folkemunde kan man også kalde dagen for "Kristi lods". 

Kristi Himmelfartsdag falder altid på en torsdag. Der har brændt som en valborg under Kristi himmelfart. Formålet med disse brande menes at være at skræmme ulve væk. Da datoen for Kristi Himmelfart er variabel fra år til år og strækker sig mellem 30. april - 3. juni, kan den falde på samme dag som 1. maj eller Valborg. Heraf ser vi nok, at disse højtider deler visse traditioner. 

Denne dag er historisk markeret med et frihedsstempel i Sverige. Noget vi har gjort gennem tiderne er at tage på årets første udflugter tidligt om morgenen, også kaldet "gøg". Dette er for at hilse og byde velkommen til forårssolens varme. Gøgen laves på det tidspunkt om foråret, hvor gøgen begynder at feste. I moderne tid tager folk normalt på skovtur og fuglekiggeri under gøg. I kirkelige sammenhænge afholdes normalt gudstjenester. Endelig var Kristi Himmelfart også en fridag i den forstand, at unge nu kunne socialisere uden at blive bevogtet så strengt af deres forældre. 

Uden for kirken og i det moderne samfund er det få, der fejrer Kristi Himmelfartsdag af særlige grunde. Det er almindeligt, at dagen fører til en lang weekend, hvor Kristi himmelfart altid falder på en torsdag, og fredagen bliver så en klemmedag. Derfor synes de fleste nok, at dagen på en eller anden måde er værd at fejre.

da_DKDanish