| Måned | Arbejdsdage | Arbejdstimer | Lør & Søn. | Andre |
|---|---|---|---|---|
| januar | 22 | 176 | 8 | 1 |
| februar | 20 | 160 | 8 | 0 |
| marts | 21 | 168 | 10 | 0 |
| April | 20 | 160 | 8 | 3 |
| Kan | 20 | 160 | 9 | 2 |
| juni | 18 | 144 | 9 | 4 |
| juli | 23 | 184 | 8 | 0 |
| august | 21 | 168 | 10 | 0 |
| september | 22 | 176 | 8 | 0 |
| oktober | 23 | 184 | 8 | 0 |
| november | 20 | 160 | 10 | 0 |
| december | 21 | 168 | 8 | 2 |
| Samlet årlig arbejdstid | 251 | 2008 | 104 | 12 |
| Gennemsnit / måned | 20.92 | 167.33 | 8.67 | 1.00 |
Arbejdsdage om året 2025
Et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden eller 250 arbejdsdage om året er normalt henvist til, når man diskuterer arbejdsbyrde. Men disse tal er ikke altid nøjagtige. Eksempelvis varierer antallet af arbejdstimer for 2025 fra 144 til 184 med et gennemsnit på 167 timer hver måned. I alt bliver der 251 arbejdsdage, hvilket giver 116 fridage. I nedenstående tabel giver vi et detaljeret overblik over antal arbejdsdage, arbejdstider, lørdage, søndage og andre fridage - såsom helligdage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. Hvis en helligdag falder på en lørdag eller søndag, tælles den under "lør & søn". Vi baserer disse beregninger på en standard otte-timers arbejdsdag. Hvilke dage der betragtes som helligdage i Sverige er defineret af Lag (1989: 253) på helligdage. De fleste har følgende fridage, selvom de falder på en almindelig arbejdsdag:
- Nytårsaften
- juleaften
- påskedag og pinsedag
- nytårsdag og trettende juledag
- 1. maj
- juledag og juleaftensdag
- Langfredag og påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Sveriges nationaldag
- Midsommerdag
- Allehelgensdag
- Midsommeraften
Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.
Allehelgensdag
Denne dag fejres altid om lørdagen, som falder mellem den 31. oktober og den 6. november. Dagen efter er kirken dedikeret til at være opmærksom på alle de hellige, en mindedag for de døde. Det har længe været en skik i kristendommen at være opmærksom på helgener og martyrer på forskellige dage. Allehelgensdag er dagen, hvor alle de helgener, der ikke har fået deres egen dag, mindes og huskes. Grunden til, at alle helgener og martyrer fejres, er for at styrke det åndelige bånd mellem de levende på jorden og de døde, der er kommet til himlen. På den måde styrkes billedet og troen på, at der er liv efter døden. På denne mindedag er det almindeligt at tænde lys ved grave på kirkegården. Allehelgensdag stammer oprindeligt fra kirken, men i moderne tid er det også almindeligt, at ikke-troende tænder lys på kirkegårde for at mindes de kære, der er gået bort. Denne tradition begyndte i 1900 og blev først bemærket hovedsageligt i de store byer, og spredte sig derefter til hele landet. I de angelsaksiske lande fejres Halloween og "alle helgens dag". Halloween kommer oprindeligt fra en keltisk festival, hvor folk tændte bål og bar kostumer for at afværge spøgelser. Halloween falder altid den 31. oktober, mens "alle helgens dag" falder den 1. november.
Den vigtigste symbolik, der bruges under Allehelgensdag, er lyset. Hvert lys, der tændes, er et symbol på livet, der skinner, kommer og går ud. I den sæson, hvor allehelgensdag fejres, er det mørkt, hvorefter den symbolske effekt ved at tænde lys bliver ekstra stærk, når lysene står frem og er meget tydeligt synlige. Nogle gange indtræffer allehelgen samtidig med den angelsaksiske tradition med Halloween, hvorfor mange nok har svært ved at skille de to ad. Halloween er noget, der også i høj grad fejres i Sverige, når børn klæder sig ud og går på "uhygge eller slik". påskedag og pinsedag
Påskedag
Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde.
Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget.
pinse
Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.
Danish 
Swedish 
English 
Finnish 
Norwegian 
Icelandic