Røde dage

Midsommeraften: En vigtig tradition i svensk kultur

Midsommeraften er en vigtig weekend i Sverige og andre nordiske lande, som fejres på årets længste dag. Det er en tid med glæde, fest og sommerens ankomst. Weekenden har sine rødder i hedenskab, hvor den blev fejret som en helligdag til ære for solen. I dag er Midsommarafton en af de mest elskede weekender i Sverige, og fejringen er forskellig mellem forskellige dele af landet.

Fejringen af midsommeraften gennem tiderne: Fra hedenskab til moderne festivitas

Midsommeraften har sin oprindelse i hedenskabet, hvor den blev fejret som en helligdag til ære for solen. Weekenden var et symbol på, at sommeren var kommet, og at varmen og lyset ville vende tilbage. Gennem tiden har fejringen af sankthansaften udviklet sig og tilpasset sig den kristne tro, men mange af de traditionelle aktiviteter er bevaret.

I det moderne Sverige fejres midsommeraften den 20.-22. juni hvert år, og weekenden er en af de mest populære weekender i landet. Mange mennesker tager fri fra arbejde og tager hjem til deres familier for at fejre det sammen. Der er også mange offentlige fester og arrangementer, der arrangeres, som f.eks dans omkring majstangen og picnic i naturen.

Midsommeraften er også blevet en vigtig turistattraktion, hvor mange besøgende rejser til Sverige for at deltage i festlighederne. Weekenden er også blevet et symbol på svensk kultur og tradition verden over.

Sådan fejres midsommeraften i Sverige: En guide til de traditionelle aktiviteter

Midsommeraften er kendt for sine traditionelle fejringer, som er blevet bevaret gennem generationer. En af de mest ikoniske aktiviteter er majstangsdansen, hvor folk synger og danser omkring en stang dekoreret med blomster og bånd. Dansen symboliserer solens vej gennem himlen og er en vigtig del af fejringen.

En anden tradition er at plukke blomster og lave kranse til at have på hovedet. Mange vælger at tage ud i naturen og plukke deres egne blomster, mens andre køber færdiglavede kranse.

Der er også en række traditionelle retter, der spises i løbet af midsommeraften, såsom sild og smørrebrød. Sild er en type syltet fisk, der er meget populær i Sverige, mens smörgåsbord er et måltid bestående af en række forskellige forretter, hovedretter og desserter.

Erindringer fra sankthansaften: En personlig historie om fejringen af sommerferien

Midsommeraften er en weekend, der altid har været speciel for mig. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn altid vågnede tidligt om morgenen for at gå ud og plukke blomster med min familie. Så tog vi hjem og lavede en stor middag sammen, med alle de forskellige slags sild og smorgasborde, som vi elskede. Efter middagen var det tid til at danse rundt om majstangen, og jeg husker, hvor glad jeg grinede, mens jeg snurrede rundt med mine venner.

Selvom jeg ikke længere er et barn, er sankthansaften stadig en af mine yndlings højtider på året. Jeg glæder mig altid til at se min familie og venner og fejre sammen, og nyde alle de skønne traditioner, der følger med weekenden.

Nytårsaften fejres i mange lande på forskellige måder

Nytårsaften er en højtid, der fejres i mange lande rundt om i verden. I Sverige fejres nytårsaften den 31. december, og Nytårsdag den 1. januar. Nytårsaften er en af de mest populære højtider i Sverige, og det er almindeligt, at familier og venner samles for at fejre det sammen. Der er forskellige traditioner for, hvordan man fejrer nytårsaften, men det mest almindelige er at se tv eller gå ud og høre musik. Nytårsaften slutter ofte med raketter eller fyrværkeri ved midnat. Dette er en tradition, der har sin oprindelse i romertiden, hvor der blev tændt fyrfat på pladsen for at skræmme onde ånder væk. I dag er nedskydning af raketter og fyrværkeri blot en symbolsk gestus, men det er stadig en meget populær måde at ringe det nye år ind på.

I nogle lande er det almindeligt at danse, spise og drikke i løbet af aftenen

I nogle lande er det almindeligt at danse, spise og drikke i løbet af aftenen. Folk drikker nytårsdrinks og spiser nytårsmad. Der er også nytårsmiddag og nytårsaften. Alle disse traditioner har deres egne historier. Dans, spis og drikke er almindelige nytårsaftenaktiviteter i mange lande rundt om i verden. Folk drikker særlige nytårsdrinks og spiser traditionel nytårsmad. De spiser også særlige nytårsmåltider såsom nytårsmiddag og nytårsaften. I nogle lande er det også kutyme at bytte nytårsgaver med familie og venner. Uanset de specifikke traditioner er fejringen af det nye år en værdsat skik i mange kulturer.

Andre lande bruger nytårsaften til at se fyrværkeri eller selv tænde det

I andre lande forbereder de sig på nytår på forskellige måder. I Japan tænder folk lanterner og brænder fyrværkeri for at skræmme onde ånder væk. I Sydamerika er det almindeligt at feste hele natten og fyrværkeriet affyres ved midnat. I Filippinerne fejrer man det ved at skyde fyrværkeri af, og i Sydøstasien blev der tidligere brugt fyrværkeri til at skræmme skadedyr væk fra jordbær. I dag fejrer folk dog mere med lasershows og fyrværkeri i byen i stedet for fyrværkeri på jordbærene. Forskellene på, hvordan nytårsaften fejres rundt omkring i verden, er store, men alle dele af traditionerne har deres egne positive aspekter. Lasershowet i byen ses af mange, lanternerne og fyrværkerierne skræmmer onde ånder væk og fyrværkeriet underholder på en glad måde. Alle traditioner har således deres egne positive aspekter, der bidrager til en hyggelig weekend.

Der er ingen reel regel for, hvordan man fejrer nytårsaften

Hvordan plejer du at fejre nytårsaften? Der er ingen reel regel for, hvordan man fejrer nytårsaften. folk laver normalt forskellige ting nytårsaften. Nogle mennesker går ud og fejrer med venner, mens andre bliver hjemme og fejrer med deres familie. Nogle mennesker spiser særlige middage, mens andre bare spiser det sædvanlige. Uanset hvad du laver nytårsaften, så husk, at det er en dag, hvor du skal fejre og have det sjovt.

Hav en dejlig nytårsaften!

Hav en god nytårsaften, alle sammen! Jeg håber, at I alle får en dejlig aften, fyldt med masser af sjov og latter. Uanset om du bliver oppe for at se fyrværkeriet eller tager til fest, håber jeg, at du har det sjovt og har det godt. Vi ønsker dig et godt og vellykket nytår! Jeg ønsker dig alt det bedste i det kommende år. Godt nytår!

I Sverige er juleaften en stor ting. Det er dagen, hvor familier samles for at fejre, udveksle gaver og spise masser af mad. Hvis du planlægger at holde jul i Sverige i år, er her, hvad du behøver at vide juleaften.

Juleferien er en fejringstid, der har sin oprindelse i midvinterens hedenske festligheder. Midvinter var en tid, hvor vintermørket var på sit største, og man fejrede med drink og festligheder for at ære guderne. En sådan gud var Jólnir, som var forbundet med julen.

Da kristendommen kom til Norden, blev de oldnordiske festligheder "forkristnet"; Kristne traditioner blev indført i julefejringen, og selve fejringen af højtiden blev flyttet til 24.-25. december (i det gamle Norden varede julefejringen i længere tid end som så, da julen både var en måned og en højtid, der blev fejret i løbet af den mørkeste tid på året). Navnet "jul" blev dog bibeholdt på svensk og andre steder. På andre sprog fik ordet en kristen betydning, for eksempel i det engelske "Christmas" (Kristi messe) og det tyske "Weihnacht" (hellig nat).

24 fejres dagen før Juledag, når kristne traditionelt fejrer Jesu fødsel. I mange lande, f.eks. i USA, Italien og Irland fejres julen dog ikke med al julemaden og alle julegaverne undtagen af dem selv Juledag. Julen er blevet mindre og mindre religiøs i moderne tid, og mange mennesker verden over fejrer jul uden at være hverken troende eller kristne for den sags skyld.

En julegave er en gave, der gives juleaften eller Juledag. Mange tror, at julegaver har deres oprindelse i Romerriget, hvor man under Saturnalia-fejringen gav hinanden gaver som bagværk, smykker og stearinlys (for at fejre lysets og solens tilbagevenden). Børnene fik små dukker lavet af ler.

Kristendommen inkorporerede disse romerske traditioner i sin egen fejring af midvinter og fokuserede i stedet på gaveuddeling for at mindes de gaver, de tre vise mænd gav til Jesusbarnet. Hvorfor får du julegaver? juleaften? En teori er, at det før i tiden var almindeligt, at nogen bankede på et vindue eller en dør i et hus, smed en pakke ind og så løb væk. Klappen kan være årsagen til navnet Julklapp.

I moderne tid udveksler folk gaver på mange forskellige måder. At give gaver ses som en måde at forbinde med familie og venner og vise dem kærlighed og påskønnelse. Julegaver kan komme i alle afskygninger – fra små hjemmelavede gaver til dyre ting købt online eller på gaden. Lige meget hvad gaven er - vil den med sikkerhed få et smil på læben! Uanset gaven er julen en tid til at dele kærlighed og fejre. Det er en tid med glæde og velvilje, der kan findes i alle verdenshjørner.

julemanden

Ideen om julemanden har været en populær del af juleferien i mange århundreder. Historien om julemanden går sandsynligvis tilbage til det 4. århundrede, hvor Sankt Nikolaus, en biskop i det nuværende Tyrkiet, blev berømt for sine generøse gaver til de fattige og trængende. Over tid udviklede versioner af julemanden sig i både kristne og sekulære traditioner. I begyndelsen af det 19. århundrede skrev Clement Moore en af de mest berømte historier om julemanden, der kørte en slæde trukket af otte rensdyr. Denne version er stadig meget diskuteret i dag og inkluderer både religiøse og ikke-religiøse elementer i historien. Efterhånden som vores kultur fortsætter med at udvikle sig, vil vores opfattelse af julemanden også blive det, men hans plads som et ikon for julegavegenerøsitet forbliver solidt forankret i vores kollektive historie og kultur.

Julemanden er en legendarisk figur kendt for at bringe glæde til børn verden over hver jul. Myten om julemanden går flere århundreder tilbage til Europa, hvor man troede, at en gammel mand ved navn julemanden ville levere gaver til de gode børn og kul til de frække børn. I dag bor julemanden på Nordpolen med sine rensdyr og en hær af nisser, der passer hans værksted. Julemanden arbejder på samme måde i dag, som han gjorde for hundreder af år siden, men med nogle få ændringer: Julemanden kan nu bruge teknologi som e-mail og telefoner, samt højteknologiske slæder trukket af otte flyvende rensdyr! Julemanden har også nok hjælp fra nisserne, som laver legetøj, som julemanden pakker i store sække og afleverer på Juledag. Julemanden er en elsket figur på grund af sin mission om at sprede glæde gennem hele året - men uanset hvor teknologisk avanceret vores samfund bliver, vil børn altid tro på julemanden og vente Juledag med spænding.

Må din jul blive glædelig og lys! Nyd sæsonens ånd, og sørg for at dele den med dem omkring dig. Vi ønsker jer alle en glædelig, sikker og mindeværdig jul! Glædelig jul!

God fredag

Det, der sker på langfredag, er ikke en fest, men derimod en fest. Jesu korsfæstelse er det, der lægges mærke til, og denne dag er traditionelt grå og sørgende. Symboler på sorg er historisk set dukket op under langfredag. Her har vi set sort tøj, lukkede butikker, undgået kontakt, meget simpelt begrænset mad eller endda faste. Det var ulovligt i et stykke tid at hygge sig langfredag. Dans, værtshuse, biografer, bingo og fodboldkampe blev alle forbudt. Endnu længere tilbage i historien ser vi også, at folk har pisket hinanden med ris, for at minde sig selv om Jesu lidelse. I moderne tid er lidelse blevet trukket tilbage. Nu om dage er det tilladt og lovligt at gøre, hvad man vil på langfredag, men mange insisterer på at begrænse sig. 

I Kirkens opmærksomhed på langfredag afholdes gudstjeneste om morgenen tæt på den niende time, hvor Jesus døde. Den eneste dekoration er fem røde roser, der pryder alteret, som er symboler på de sår, Jesus fik, da han blev korsfæstet. 

 

påske mandag

Dette er dagen, hvor det fejres, at Jesus viste sig for sine disciple, efter at han døde på korset og kom tilbage til livet. Påskedag er dagen efter påske. Påskedag blev Jesu grav undersøgt, og det blev opdaget, at den var tom. Næste dag begyndte Jesus at vise sig for sine disciple. Påskedag er en dag i kristendommen, der er med til at slå fast, at der er håb om et liv efter døden sammen med Gud, fordi Jesus viser, at døden kan besejres. Påskedag er selvfølgelig gladere end langfredag og denne dag er uden særlige regler til glæde. I folkehjemmet er der som regel påskemad tilbage, familie kan samles og spise sammen påskeaften uden videre betydning for Jesus og hans disciple. 

Nytårsdag

Nytårsdag er den første dag i kalenderåret. Nytår fejres natten mellem 31. december, altså nytårsaften og 1. januar efter den gregorianske kalender. Nytårsdag er en meget populær højtid. Det fejres med fyrværkeri, nytårsmad og nytårsfester. Vi har lavet nytårsfortsæt lige siden vikingetiden. På dette tidspunkt blev løftet afgivet ved enten at tømme en brage kop eller sværge ved et ornes horn. I disse dage er det lidt mere hverdagsagtigt, men mange ser nytårsdag og de tilhørende nytårsforsætter som en chance for at starte forfra. Nytårsmad er ikke helt så omstændelig som anden festmad, men er mere generelt forbundet med luksus. Vi kan for eksempel se artiskoksuppe, Skagen-toast, chokolademousse og hummer på nytårsbordet, som vi spiser nytårsaften. Fyrværkeriet, der affyres ved 12-tiden og frem, skal traditionelt skræmme onde ånder væk. Mange traditioner er meget stærkt knyttet til familie eller religion. Nytårsdag og hele nytårsfejringen er dog mere offentlige. Du deler normalt nytårsdag og dens fejring med dine venner. Det er også en gammel tradition at ringe det nye år ind, som regel gennem en form for fælles offentlig begivenhed, hvor man tæller ned til nytårsdag. 

 

Åbenbaring

Denne dag falder den 6. januar. Trettende juledag er en helligdag i Sverige. Denne dag er vigtig for kristne i Sverige og fejres for at mindes Jesu åbenbaring, da de tre vise mænd besøgte ham i Betlehem efter hans fødsel. Stjernedrengene, der traditionelt forbindes med Lucia, dukkede op fra begyndelsen ved fejringen af trettende juledag. I Sverige vandrede disse stjernedrenge i landsbyerne og skuespillere rundt i bibelske historier om de tre vise mænd og deres rejse til Betlehem. Dette tog kunne bestå af tre stjernedrenge, en Herodes og en julebuk, der lavede aggressive udbrud, hvis han ikke var tilfreds med belønningen/ofrene. Dette blev set som en legende og accepteret form for tiggeri. Det var almindeligt, at elever i latinskoler gik i teater og brugte overskuddet til at betale deres leveomkostninger i juleferien.

Allehelgensdag

Denne dag fejres altid om lørdagen, som falder mellem den 31. oktober og den 6. november. Dagen efter er kirken dedikeret til at være opmærksom på alle de hellige, en mindedag for de døde. Det har længe været en skik i kristendommen at være opmærksom på helgener og martyrer på forskellige dage. Allehelgensdag er dagen, hvor alle de helgener, der ikke har fået deres egen dag, mindes og huskes. Grunden til, at alle helgener og martyrer fejres, er for at styrke det åndelige bånd mellem de levende på jorden og de døde, der er kommet til himlen. På den måde styrkes billedet og troen på, at der er liv efter døden. På denne mindedag er det almindeligt at tænde lys ved grave på kirkegården. Allehelgensdag stammer oprindeligt fra kirken, men i moderne tid er det også almindeligt, at ikke-troende tænder lys på kirkegårde for at mindes de kære, der er gået bort. Denne tradition begyndte i 1900 og blev først bemærket hovedsageligt i de store byer, og spredte sig derefter til hele landet. I de angelsaksiske lande fejres Halloween og "alle helgens dag". Halloween kommer oprindeligt fra en keltisk festival, hvor folk tændte bål og bar kostumer for at afværge spøgelser. Halloween falder altid den 31. oktober, mens "alle helgens dag" falder den 1. november. 

Den vigtigste symbolik, der bruges under Allehelgensdag, er lyset. Hvert lys, der tændes, er et symbol på livet, der skinner, kommer og går ud. I den sæson, hvor allehelgensdag fejres, er det mørkt, hvorefter den symbolske effekt ved at tænde lys bliver ekstra stærk, når lysene står frem og er meget tydeligt synlige. Nogle gange indtræffer allehelgen samtidig med den angelsaksiske tradition med Halloween, hvorfor mange nok har svært ved at skille de to ad. Halloween er noget, der også i høj grad fejres i Sverige, når børn klæder sig ud og går på "uhygge eller slik".

Sveriges nationaldag

Sveriges nationaldag er en dag, hvor vi fejrer vores land og det, vi holder højt som svenskere. Dagen fejres til minde om Gustav Vasa og hans valg til konge i 1523, samt regeringsformen fra 1809. Vi startede officielt med at fejre nationaldagen i 1983. Tidligere gik den under navnet "Svenske flagdag".

Sverige brød ud den 6. juni 1523 med hjælp fra Gustav Vasa fra Kalmarunionen. Dette havde en stærk effekt i Sverige, som blev et selvstændigt land og sit eget, nye kongedynasti. Samme dag i 1809 underskriver Riksdagen en styreform, der er grundlæggende for det moderne Sverige. I denne styreform skabes grundlag for staten, demokratiet og landets udvikling.

Nationaldagen markeres normalt ved at hejse det svenske flag, dekorere rum med svenske farver og fejre med god mad. Der er paralleller mellem for eksempel påskemad, julemad og den mad, der spises på nationaldagen. Det bliver simpelthen festmad. Æg, sild, sild, nye kartofler, jordbær, friske krydderurter og meget mere kan spises. De friske kartofler er specielle til nationaldagen, da det hører sæsonen til. Det er almindeligt, at kommuner har arrangementer og fester på nationaldagen. Formålet er, at kommuner og magthavere fremhæver det gode ved Sverige i søgelyset og blot fremmer sammenhængskraften i befolkningen. Det er også almindeligt, at kommuner holder ceremonier for at byde nye svenske statsborgere og nye indbyggere velkommen til kommunen. Nationaldagen er ikke bundet til religion, og det er en af de højtider, hvor det er meget individuelt, hvordan man fejrer. Der er ikke mange fastlagte regler omkring ferien, men det handler mere om at fremhæve landet Sverige generelt. Det tætteste vi kommer på visse ritualer/rutiner er nok statsborgerskabsceremonier, som har været afholdt. Nationalsangen er naturligvis forbundet med nationaldagen. Dette kan nogle gange synges ved skoleafslutninger, hvis det sker, at nationaldagen falder samme dag som dimissionen.

1. maj

Denne dag er blevet fejret siden 1890 og stammer fra arbejderbevægelsens demonstrationer. I 1890 krævede Anden Internationale en otte timers arbejdsdag. Den Anden Internationale var en organisation dannet i Paris, men demonstrationerne bredte sig også til Sverige i 1890. Den 1. maj har siden 1939 været helligdag i Sverige. Denne dag er en af de to (sammen med nationaldagen) højtider, der anses for ikke-borgerlige, altså uden tilknytning til Svenska Kyrkan. 1. maj har historisk set ikke kun været at demonstrere for arbejdernes rettigheder, men også til andre formål som ædruelighedsdemonstrationer mm. 

Før den industrielle revolution blev 1. maj også fejret som en dag, den første sommerdag. Det var en dag, hvor dyrene blev sluppet ud på græs, landsbyholdet valgte en ældre og de tog fælles initiativer til at gennemgå gårde, hegn og økonomi. Den førindustrielle fejring af 1. maj sluttede med en fest, samt drukket marv fra en knogle, for at samle kræfter. 

Det mest bemærkelsesværdige symbol for den første maj er kornblomsten. Denne blev første gang solgt i Gøteborg i 1907. Blomster selv har en positiv, livgivende symbolik. Pengene fra salget er historiske og går stadig til velgørenhed, i de fleste tilfælde til udsatte børn. 

En grund til, at vi fejrer 1. maj, er Haymarket-massakren, som fandt sted i Chicago i 1886. Ved demonstrationen protesterede arbejdere kun 8 timer om dagen, men mødte stærk og voldelig modstand fra politiet. Overordnet set er første maj en helligdag, der fejres lidt forskelligt alt efter, hvor man befinder sig i landet. Du vælger at feste, spille spil eller demonstrere. Det altoverskyggende tema er i hvert fald, at folket skal forenes på et offentligt sted i håbet om at vise de herskende magter, at de har en stemme, der gerne vil blive hørt.

Kristi Himmelfartsdag

Festens navn er afslørende. Kristi himmelfart falder på den 40. dag efter påske. Weekenden er baseret på månens cyklusser som mange andre festlige weekender og falder derfor på forskellige datoer hvert år. Denne dag er kirkerne dekoreret i hvidt. Ved Kristi himmelfart fejres det, at Jesus forlod jorden og blev taget til himlen. I Sverige har vi historisk også kaldt højtiden for græsningsudsætningen, hvor dyrene nu fik lov til at gå på græs. Denne dag har også været forbundet med at være den første sommerdag. Vintertøj lægges væk, og kvinder går barfodet. Kristi Himmelfartsdag er også gået under navnet Met-dagen, da det var nu, sommerfiskeriet begyndte. I folkemunde kan man også kalde dagen for "Kristi lods". 

Kristi Himmelfartsdag falder altid på en torsdag. Der har brændt som en valborg under Kristi himmelfart. Formålet med disse brande menes at være at skræmme ulve væk. Da datoen for Kristi Himmelfart er variabel fra år til år og strækker sig mellem 30. april - 3. juni, kan den falde på samme dag som 1. maj eller Valborg. Heraf ser vi nok, at disse højtider deler visse traditioner. 

Denne dag er historisk markeret med et frihedsstempel i Sverige. Noget vi har gjort gennem tiderne er at tage på årets første udflugter tidligt om morgenen, også kaldet "gøg". Dette er for at hilse og byde velkommen til forårssolens varme. Gøgen laves på det tidspunkt om foråret, hvor gøgen begynder at feste. I moderne tid tager folk normalt på skovtur og fuglekiggeri under gøg. I kirkelige sammenhænge afholdes normalt gudstjenester. Endelig var Kristi Himmelfart også en fridag i den forstand, at unge nu kunne socialisere uden at blive bevogtet så strengt af deres forældre. 

Uden for kirken og i det moderne samfund er det få, der fejrer Kristi Himmelfartsdag af særlige grunde. Det er almindeligt, at dagen fører til en lang weekend, hvor Kristi himmelfart altid falder på en torsdag, og fredagen bliver så en klemmedag. Derfor synes de fleste nok, at dagen på en eller anden måde er værd at fejre.

Påskedag

Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde. 

Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget. 

 

pinse

Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.