arbpermanadadm

Påskedag

Påskesøndag, eller opstandelsens søndag, fejres til minde om Jesu opstandelse. Denne dag falder på søndagen i påskeweekenden. Påskeweekenden har en variabel dato og finder sted på forskellige tidspunkter hvert år, mellem 22. marts og 25. april. Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

Denne dag er af allerstørste betydning i den kristne kirke, fordi den fejrer Jesu opstandelse efter at være blevet begravet langfredag. Påskedag er forbundet med gudstjenester og påskesalmer. Gudstjenesterne har mange glædesudtryk. Hvide tekstiler, liljer og stearinlys, der pryder alteret, er alle forbundet med glæde. 

Påskedag fejres i kirken og i det svenske folkehjem. I hjemmene går påskemaden varm hele påskeweekenden. Der spises æg, lam, syltet laks, Janssons fristelse og mange andre lækkerier. Æg går hånd i hånd med påsken og æggene er et symbol på livet, som hænger sammen med Jesu opstandelse. Ægget repræsenterer livet og fra den hårde skal, som er et symbol på graven, kommer Jesus frem. Ydermere er farvetemaet gult. Gule dekorationer er overalt i hele påskeweekenden. Den gule farve er også forbundet med ægget, eller rettere sagt kyllingen, der kommer fra ægget. 

 

pinse

Pinsen falder 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag og 7 uger efter påske. Den kristne tradition fejres i kirken. Formålet er at huske, at Helligånden viste sig for disciplene og dermed også dannede den første kristne kirke. Derfor ses pinsen normalt som kirkens fødselsdag. Pinsen kaldes også normalt for bortrykkelsens tid. Historisk har pinsen været centreret om fejringen af kirkebygningen. Kirken er blevet udsmykket med blandt andet løvstrøelse og stearinlys. I en endnu ældre tradition har pinsen været en offerdag. Her blev en pinsebrud bragt til kirkestuerne og fra gård til gård for at bede om gaver. Hun var klædt i bryllupstøj, dog normalt ikke af så god kvalitet som ved et rigtigt bryllup. Traditionen med pinsebrude blev noget kontroversiel, hvilket i dag har en helt anden betydning, da det er almindeligt at blive gift i pinsen.

Midsommerdag

Skærsommerdag og sankthansaften falder mellem 20.-26. juni. Det kan argumenteres for, at denne højtid i dag er en af de vigtigste i Sverige, ved siden af julen. I modsætning til julen fejres midsommer normalt med bekendte frem for kun familien. Venner og venners venner. Fejringen stammer fra Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Midsommerstangen eller majstangen er et af højtidens vigtigste symboler. Den blev brugt af diakoner (elever) i 1600-1700-tallet, som flyttede rundt i byer, landsbyer og sang/tiggede. Man mener, at midsommerstangen kommer fra Tyskland. Ordet "maypol" stammer ikke fra maj måned, men af, at "maypolen" blev skåret over; således var den dækket af blade. Midsommerstangens symbolik er ikke rigtigt bestemt. Nogle mener, det er et fallussymbol, mens nogle mener, det er en afbildning af det kristne kors. Rundt om baren danses og synges klassiske midsommersange som "De små frøer". Historisk set er midsommernat forbundet med magi. Planter siges at have en vis magisk egenskab i løbet af denne aften, hvorefter det er ekstra godt at samle lægeplanter denne aften. Ritualer i forbindelse med midsommer er blandt andet at lægge syv slags blomster under puden, hvorefter du skal drømme om den du skal giftes med, eller at blomsternes magi bliver reddet efter du har lavet en krans. Den magiske mystik omkring midsommer menes at have noget at gøre med, at midsommernatten normalt er særlig lys og symboliserer begyndelsen af sommeren. 

Meget af den mad, der spises på andre helligdage, indtages også i løbet af midsommeren. Der er dog meget mere frisk mad til rådighed. Friske kartofler, jordbær, krydderurter og fisk og meget mere. Noget der også hører til er lagret ost, smør, knækbrød og til rette tid nubbe. En klassisk ret, der spises ved midsommerfesten, er sild, nye kartofler og creme fraiche. Midsommer er den højtid, hvor de fleste generelt samles det samme sted fra forskellige vennekredse, som alle er med for at deltage i en stor fest. Midsommerfejring i Sverige er også blevet et internationalt kendt fænomen og er noget, som mange udenforstående i landet ikke mindst forbinder med Sverige men også rejser til Sverige for at opleve.

Juledag

Juledag den 25. december fejres Jesu fødsel historisk. Juledag har stærke rødder i kristendommen, og det er stadig almindeligt at holde gudstjeneste om morgenen juledag. I nogle kirker fejres det også med en messe ved midnat natten mellem juleaften og juledag. 

De følelser, man traditionelt forsøgte at formidle juledag, har handlet om fred, ro og hvile. Det har været den helligste af juledagene og en dag, hvor leg og socialt samvær uden for den tætte kreds kunne undgås. 

Nu om dage ser vi dog ofte, at juledag er forbundet med venner, der mødes og i mange tilfælde fejrer. For eksempel har elever, der er flyttet hjemmefra, normalt en hjemkomstaften juledag, hvor de mødes og fejrer sammen. Dette er en mulighed for mange til at møde bekendte og venner, som de har mistet kontakten med for at se, hvordan de har det. 

Juledag er der som regel stadig julemad tilbage at spise. Juleskinke, Janssons fristelse, prinspølse, syltet laks, rødbedesalat med mere. 

 

Anden juledag

Anden juledag falder den 26. december, dagen efter juledag. Dette er den sidste ferie i juleweekenden. Juleaften fejres efter Sankt Stefanus, der regnes for den første kristne martyr, eller såkaldte. "Protomartyren". På svensk går Stefanus som Staffan. Personalet var diakon på vagt og stod for maduddeling og andre praktiske gøremål. Ifølge historien blev St. Stefan stenet til døde, fordi han havde fortalt sin herre og kong Herodes om et syn, hvor han så tegn på Jesu fødsel. Stephen fik sit syn, da han vandede kongens heste, hvorefter han kom til at blive set som hestenes skytshelgen. Der er flere Staffansvisorer og "Staffan var en staldknægt" som historisk hører til 2. juledag synges nu normalt på Lucia. I moderne historie har fejringen af anden juledag i højere grad ikke haft historien om den hellige Stefanus i tankerne.