Arbejdsdage om året 2023

Arbejdstid om måneden

Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

Måned	Arbejdsdage	Arbejdstimer	Lør & Søn.	Andre
januar	22	176	9	1
februar	20	160	8	0
marts	23	184	8	0
April	18	144	10	3
Kan	21	168	8	2
juni	20	160	8	2
juli	21	168	10	0
august	23	184	8	0
september	21	168	9	0
oktober	22	176	9	0
november	22	176	8	0
december	19	152	10	2
Samlet årlig arbejdstid	252	2016	105	10
Gennemsnit / måned	21	168	8.75	0.83

Kristi Himmelfartsdag

Festens navn er afslørende. Kristi himmelfart falder på den 40. dag efter påske. Weekenden er baseret på månens cyklusser som mange andre festlige weekender og falder derfor på forskellige datoer hvert år. Denne dag er kirkerne dekoreret i hvidt. Ved Kristi himmelfart fejres det, at Jesus forlod jorden og blev taget til himlen. I Sverige har vi historisk også kaldt højtiden for græsningsudsætningen, hvor dyrene nu fik lov til at gå på græs. Denne dag har også været forbundet med at være den første sommerdag. Vintertøj lægges væk, og kvinder går barfodet. Kristi Himmelfartsdag er også gået under navnet Met-dagen, da det var nu, sommerfiskeriet begyndte. I folkemunde kan man også kalde dagen for "Kristi lods". Kristi Himmelfartsdag falder altid på en torsdag. Der har brændt som en valborg under Kristi himmelfart. Formålet med disse brande menes at være at skræmme ulve væk. Da datoen for Kristi Himmelfart er variabel fra år til år og strækker sig mellem 30. april - 3. juni, kan den falde på samme dag som 1. maj eller Valborg. Heraf ser vi nok, at disse højtider deler visse traditioner. Denne dag er historisk markeret med et frihedsstempel i Sverige. Noget vi har gjort gennem tiderne er at tage på årets første udflugter tidligt om morgenen, også kaldet "gøg". Dette er for at hilse og byde velkommen til forårssolens varme. Gøgen laves på det tidspunkt om foråret, hvor gøgen begynder at feste. I moderne tid tager folk normalt på skovtur og fuglekiggeri under gøg. I kirkelige sammenhænge afholdes normalt gudstjenester. Endelig var Kristi Himmelfart også en fridag i den forstand, at unge nu kunne socialisere uden at blive bevogtet så strengt af deres forældre. Uden for kirken og i det moderne samfund er det få, der fejrer Kristi Himmelfartsdag af særlige grunde. Det er almindeligt, at dagen fører til en lang weekend, hvor Kristi himmelfart altid falder på en torsdag, og fredagen bliver så en klemmedag. Derfor synes de fleste nok, at dagen på en eller anden måde er værd at fejre.

Læs mere her...

Allehelgensdag

Denne dag fejres altid om lørdagen, som falder mellem den 31. oktober og den 6. november. Dagen efter er kirken dedikeret til at være opmærksom på alle de hellige, en mindedag for de døde. Det har længe været en skik i kristendommen at være opmærksom på helgener og martyrer på forskellige dage. Allehelgensdag er dagen, hvor alle de helgener, der ikke har fået deres egen dag, mindes og huskes. Grunden til, at alle helgener og martyrer fejres, er for at styrke det åndelige bånd mellem de levende på jorden og de døde, der er kommet til himlen. På den måde styrkes billedet og troen på, at der er liv efter døden. På denne mindedag er det almindeligt at tænde lys ved grave på kirkegården. Allehelgensdag stammer oprindeligt fra kirken, men i moderne tid er det også almindeligt, at ikke-troende tænder lys på kirkegårde for at mindes de kære, der er gået bort. Denne tradition begyndte i 1900 og blev først bemærket hovedsageligt i de store byer, og spredte sig derefter til hele landet. I de angelsaksiske lande fejres Halloween og "alle helgens dag". Halloween kommer oprindeligt fra en keltisk festival, hvor folk tændte bål og bar kostumer for at afværge spøgelser. Halloween falder altid den 31. oktober, mens "alle helgens dag" falder den 1. november.

Den vigtigste symbolik, der bruges under Allehelgensdag, er lyset. Hvert lys, der tændes, er et symbol på livet, der skinner, kommer og går ud. I den sæson, hvor allehelgensdag fejres, er det mørkt, hvorefter den symbolske effekt ved at tænde lys bliver ekstra stærk, når lysene står frem og er meget tydeligt synlige. Nogle gange indtræffer allehelgen samtidig med den angelsaksiske tradition med Halloween, hvorfor mange nok har svært ved at skille de to ad. Halloween er noget, der også i høj grad fejres i Sverige, når børn klæder sig ud og går på "uhygge eller slik".

Læs mere her...