I Sverige er juleaften en stor ting. Det er dagen, hvor familier samles for at fejre, udveksle gaver og spise masser af mad. Hvis du planlægger at holde jul i Sverige i år, er her, hvad du behøver at vide juleaften.

Juleferien er en fejringstid, der har sin oprindelse i midvinterens hedenske festligheder. Midvinter var en tid, hvor vintermørket var på sit største, og man fejrede med drink og festligheder for at ære guderne. En sådan gud var Jólnir, som var forbundet med julen. Da kristendommen kom til Norden, blev de oldnordiske festligheder "forkristnet"; Kristne traditioner blev indført i julefejringen, og selve fejringen af højtiden blev flyttet til 24.-25. december (i det gamle Norden varede julefejringen i længere tid end som så, da julen både var en måned og en højtid, der blev fejret i løbet af den mørkeste tid på året). Navnet "jul" blev dog bibeholdt på svensk og andre steder. På andre sprog fik ordet en kristen betydning, for eksempel i det engelske "Christmas" (Kristi messe) og det tyske "Weihnacht" (hellig nat). 24 fejres dagen før Juledag, når kristne traditionelt fejrer Jesu fødsel. I mange lande, f.eks. i USA, Italien og Irland fejres julen dog ikke med al julemaden og alle julegaverne undtagen af dem selv Juledag. Julen er blevet mindre og mindre religiøs i moderne tid, og mange mennesker verden over fejrer jul uden at være hverken troende eller kristne for den sags skyld. En julegave er en gave, der gives juleaften eller Juledag. Mange tror, at julegaver har deres oprindelse i Romerriget, hvor man under Saturnalia-fejringen gav hinanden gaver som bagværk, smykker og stearinlys (for at fejre lysets og solens tilbagevenden). Børnene fik små dukker lavet af ler. Kristendommen inkorporerede disse romerske traditioner i sin egen fejring af midvinter og fokuserede i stedet på gaveuddeling for at mindes de gaver, de tre vise mænd gav til Jesusbarnet. Hvorfor får du julegaver? juleaften? En teori er, at det før i tiden var almindeligt, at nogen bankede på et vindue eller en dør i et hus, smed en pakke ind og så løb væk. Klappen kan være årsagen til navnet Julklapp. I moderne tid udveksler folk gaver på mange forskellige måder. At give gaver ses som en måde at forbinde med familie og venner og vise dem kærlighed og påskønnelse. Julegaver kan komme i alle afskygninger – fra små hjemmelavede gaver til dyre ting købt online eller på gaden. Lige meget hvad gaven er - vil den med sikkerhed få et smil på læben! Uanset gaven er julen en tid til at dele kærlighed og fejre. Det er en tid med glæde og velvilje, der kan findes i alle verdenshjørner.

julemanden

Ideen om julemanden har været en populær del af juleferien i mange århundreder. Historien om julemanden går sandsynligvis tilbage til det 4. århundrede, hvor Sankt Nikolaus, en biskop i det nuværende Tyrkiet, blev berømt for sine generøse gaver til de fattige og trængende. Over tid udviklede versioner af julemanden sig i både kristne og sekulære traditioner. I begyndelsen af det 19. århundrede skrev Clement Moore en af de mest berømte historier om julemanden, der kørte en slæde trukket af otte rensdyr. Denne version er stadig meget diskuteret i dag og inkluderer både religiøse og ikke-religiøse elementer i historien. Efterhånden som vores kultur fortsætter med at udvikle sig, vil vores opfattelse af julemanden også blive det, men hans plads som et ikon for julegavegenerøsitet forbliver solidt forankret i vores kollektive historie og kultur. Julemanden er en legendarisk figur kendt for at bringe glæde til børn verden over hver jul. Myten om julemanden går flere århundreder tilbage til Europa, hvor man troede, at en gammel mand ved navn julemanden ville levere gaver til de gode børn og kul til de frække børn. I dag bor julemanden på Nordpolen med sine rensdyr og en hær af nisser, der passer hans værksted. Julemanden arbejder på samme måde i dag, som han gjorde for hundreder af år siden, men med nogle få ændringer: Julemanden kan nu bruge teknologi som e-mail og telefoner, samt højteknologiske slæder trukket af otte flyvende rensdyr! Julemanden har også nok hjælp fra nisserne, som laver legetøj, som julemanden pakker i store sække og afleverer på Juledag. Julemanden er en elsket figur på grund af sin mission om at sprede glæde gennem hele året - men uanset hvor teknologisk avanceret vores samfund bliver, vil børn altid tro på julemanden og vente Juledag med spænding. Må din jul blive glædelig og lys! Nyd sæsonens ånd, og sørg for at dele den med dem omkring dig. Vi ønsker jer alle en glædelig, sikker og mindeværdig jul! Glædelig jul!

1. maj

Denne dag er blevet fejret siden 1890 og stammer fra arbejderbevægelsens demonstrationer. I 1890 krævede Anden Internationale en otte timers arbejdsdag. Den Anden Internationale var en organisation dannet i Paris, men demonstrationerne bredte sig også til Sverige i 1890. Den 1. maj har siden 1939 været helligdag i Sverige. Denne dag er en af de to (sammen med nationaldagen) højtider, der anses for ikke-borgerlige, altså uden tilknytning til Svenska Kyrkan. 1. maj har historisk set ikke kun været at demonstrere for arbejdernes rettigheder, men også til andre formål som ædruelighedsdemonstrationer mm. 

Før den industrielle revolution blev 1. maj også fejret som en dag, den første sommerdag. Det var en dag, hvor dyrene blev sluppet ud på græs, landsbyholdet valgte en ældre og de tog fælles initiativer til at gennemgå gårde, hegn og økonomi. Den førindustrielle fejring af 1. maj sluttede med en fest, samt drukket marv fra en knogle, for at samle kræfter. 

Det mest bemærkelsesværdige symbol for den første maj er kornblomsten. Denne blev første gang solgt i Gøteborg i 1907. Blomster selv har en positiv, livgivende symbolik. Pengene fra salget er historiske og går stadig til velgørenhed, i de fleste tilfælde til udsatte børn. 

En grund til, at vi fejrer 1. maj, er Haymarket-massakren, som fandt sted i Chicago i 1886. Ved demonstrationen protesterede arbejdere kun 8 timer om dagen, men mødte stærk og voldelig modstand fra politiet. Overordnet set er første maj en helligdag, der fejres lidt forskelligt alt efter, hvor man befinder sig i landet. Du vælger at feste, spille spil eller demonstrere. Det altoverskyggende tema er i hvert fald, at folket skal forenes på et offentligt sted i håbet om at vise de herskende magter, at de har en stemme, der gerne vil blive hørt.