Arbejdstid om måneden

 

Arbejdsdage om året 2023

Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

MånedArbejdsdageArbejdstimerLør & Søn.Andre
januar2217691
februar2016080
marts2318480
April18144103
Kan2116882
juni2016082
juli21168100
august2318480
september2116890
oktober2217690
november2217680
december19152102
Samlet årlig arbejdstid252201610510
Gennemsnit / måned211688.750.83

1. maj

Første maj - 1. maj

1. maj

Denne dag er blevet fejret siden 1890 og stammer fra arbejderbevægelsens demonstrationer. I 1890 krævede Anden Internationale en otte timers arbejdsdag. Den Anden Internationale var en organisation dannet i Paris, men demonstrationerne bredte sig også til Sverige i 1890. Den 1. maj har siden 1939 været helligdag i Sverige. Denne dag er en af de to (sammen med nationaldagen) højtider, der anses for ikke-borgerlige, altså uden tilknytning til Svenska Kyrkan. 1. maj har historisk set ikke kun været at demonstrere for arbejdernes rettigheder, men også til andre formål som ædruelighedsdemonstrationer mm.  Før den industrielle revolution blev 1. maj også fejret som en dag, den første sommerdag. Det var en dag, hvor dyrene blev sluppet ud på græs, landsbyholdet valgte en ældre og de tog fælles initiativer til at gennemgå gårde, hegn og økonomi. Den førindustrielle fejring af 1. maj sluttede med en fest, samt drukket marv fra en knogle, for at samle kræfter.  Det mest bemærkelsesværdige symbol for den første maj er kornblomsten. Denne blev første gang solgt i Gøteborg i 1907. Blomster selv har en positiv, livgivende symbolik. Pengene fra salget er historiske og går stadig til velgørenhed, i de fleste tilfælde til udsatte børn.  En grund til, at vi fejrer 1. maj, er Haymarket-massakren, som fandt sted i Chicago i 1886. Ved demonstrationen protesterede arbejdere kun 8 timer om dagen, men mødte stærk og voldelig modstand fra politiet. Overordnet set er første maj en helligdag, der fejres lidt forskelligt alt efter, hvor man befinder sig i landet. Du vælger at feste, spille spil eller demonstrere. Det altoverskyggende tema er i hvert fald, at folket skal forenes på et offentligt sted i håbet om at vise de herskende magter, at de har en stemme, der gerne vil blive hørt.

Langfredag og påskedag

God fredag

Det, der sker på langfredag, er ikke en fest, men derimod en fest. Jesu korsfæstelse er det, der lægges mærke til, og denne dag er traditionelt grå og sørgende. Symboler på sorg er historisk set dukket op under langfredag. Her har vi set sort tøj, lukkede butikker, undgået kontakt, meget simpelt begrænset mad eller endda faste. Det var ulovligt i et stykke tid at hygge sig langfredag. Dans, værtshuse, biografer, bingo og fodboldkampe blev alle forbudt. Endnu længere tilbage i historien ser vi også, at folk har pisket hinanden med ris, for at minde sig selv om Jesu lidelse. I moderne tid er lidelse blevet trukket tilbage. Nu om dage er det tilladt og lovligt at gøre, hvad man vil på langfredag, men mange insisterer på at begrænse sig. 

I Kirkens opmærksomhed på langfredag afholdes gudstjeneste om morgenen tæt på den niende time, hvor Jesus døde. Den eneste dekoration er fem røde roser, der pryder alteret, som er symboler på de sår, Jesus fik, da han blev korsfæstet. 

 

påske mandag

Dette er dagen, hvor det fejres, at Jesus viste sig for sine disciple, efter at han døde på korset og kom tilbage til livet. Påskedag er dagen efter påske. Påskedag blev Jesu grav undersøgt, og det blev opdaget, at den var tom. Næste dag begyndte Jesus at vise sig for sine disciple. Påskedag er en dag i kristendommen, der er med til at slå fast, at der er håb om et liv efter døden sammen med Gud, fordi Jesus viser, at døden kan besejres. Påskedag er selvfølgelig gladere end langfredag og denne dag er uden særlige regler til glæde. I folkehjemmet er der som regel påskemad tilbage, familie kan samles og spise sammen påskeaften uden videre betydning for Jesus og hans disciple. 

da_DKDanish