
Arbejdsdage om året 2023
Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:
- Nytårsaften
- juleaften
- påskedag og pinsedag
- nytårsdag og trettende juledag
- 1. maj
- juledag og juleaftensdag
- Langfredag og påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Sveriges nationaldag
- Midsommerdag
- Allehelgensdag
- Midsommeraften
Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.
| Måned | Arbejdsdage | Arbejdstimer | Lør & Søn. | Andre |
|---|---|---|---|---|
| januar | 22 | 176 | 9 | 1 |
| februar | 20 | 160 | 8 | 0 |
| marts | 23 | 184 | 8 | 0 |
| April | 18 | 144 | 10 | 3 |
| Kan | 21 | 168 | 8 | 2 |
| juni | 20 | 160 | 8 | 2 |
| juli | 21 | 168 | 10 | 0 |
| august | 23 | 184 | 8 | 0 |
| september | 21 | 168 | 9 | 0 |
| oktober | 22 | 176 | 9 | 0 |
| november | 22 | 176 | 8 | 0 |
| december | 19 | 152 | 10 | 2 |
| Samlet årlig arbejdstid | 252 | 2016 | 105 | 10 |
| Gennemsnit / måned | 21 | 168 | 8.75 | 0.83 |
Nytårsdag
Nytårsdag er den første dag i kalenderåret. Nytår fejres natten mellem 31. december, altså nytårsaften og 1. januar efter den gregorianske kalender. Nytårsdag er en meget populær højtid. Det fejres med fyrværkeri, nytårsmad og nytårsfester. Vi har lavet nytårsfortsæt lige siden vikingetiden. På dette tidspunkt blev løftet afgivet ved enten at tømme en brage kop eller sværge ved et ornes horn. I disse dage er det lidt mere hverdagsagtigt, men mange ser nytårsdag og de tilhørende nytårsforsætter som en chance for at starte forfra. Nytårsmad er ikke helt så omstændelig som anden festmad, men er mere generelt forbundet med luksus. Vi kan for eksempel se artiskoksuppe, Skagen-toast, chokolademousse og hummer på nytårsbordet, som vi spiser nytårsaften. Fyrværkeriet, der affyres ved 12-tiden og frem, skal traditionelt skræmme onde ånder væk. Mange traditioner er meget stærkt knyttet til familie eller religion. Nytårsdag og hele nytårsfejringen er dog mere offentlige. Du deler normalt nytårsdag og dens fejring med dine venner. Det er også en gammel tradition at ringe det nye år ind, som regel gennem en form for fælles offentlig begivenhed, hvor man tæller ned til nytårsdag.Åbenbaring
Denne dag falder den 6. januar. Trettende juledag er en helligdag i Sverige. Denne dag er vigtig for kristne i Sverige og fejres for at mindes Jesu åbenbaring, da de tre vise mænd besøgte ham i Betlehem efter hans fødsel. Stjernedrengene, der traditionelt forbindes med Lucia, dukkede op fra begyndelsen ved fejringen af trettende juledag. I Sverige vandrede disse stjernedrenge i landsbyerne og skuespillere rundt i bibelske historier om de tre vise mænd og deres rejse til Betlehem. Dette tog kunne bestå af tre stjernedrenge, en Herodes og en julebuk, der lavede aggressive udbrud, hvis han ikke var tilfreds med belønningen/ofrene. Dette blev set som en legende og accepteret form for tiggeri. Det var almindeligt, at elever i latinskoler gik i teater og brugte overskuddet til at betale deres leveomkostninger i juleferien.
Juledag
Juledag den 25. december fejres Jesu fødsel historisk. Juledag har stærke rødder i kristendommen, og det er stadig almindeligt at holde gudstjeneste om morgenen juledag. I nogle kirker fejres det også med en messe ved midnat natten mellem juleaften og juledag.
De følelser, man traditionelt forsøgte at formidle juledag, har handlet om fred, ro og hvile. Det har været den helligste af juledagene og en dag, hvor leg og socialt samvær uden for den tætte kreds kunne undgås.
Nu om dage ser vi dog ofte, at juledag er forbundet med venner, der mødes og i mange tilfælde fejrer. For eksempel har elever, der er flyttet hjemmefra, normalt en hjemkomstaften juledag, hvor de mødes og fejrer sammen. Dette er en mulighed for mange til at møde bekendte og venner, som de har mistet kontakten med for at se, hvordan de har det.
Juledag er der som regel stadig julemad tilbage at spise. Juleskinke, Janssons fristelse, prinspølse, syltet laks, rødbedesalat med mere.
Anden juledag
Anden juledag falder den 26. december, dagen efter juledag. Dette er den sidste ferie i juleweekenden. Juleaften fejres efter Sankt Stefanus, der regnes for den første kristne martyr, eller såkaldte. "Protomartyren". På svensk går Stefanus som Staffan. Personalet var diakon på vagt og stod for maduddeling og andre praktiske gøremål. Ifølge historien blev St. Stefan stenet til døde, fordi han havde fortalt sin herre og kong Herodes om et syn, hvor han så tegn på Jesu fødsel. Stephen fik sit syn, da han vandede kongens heste, hvorefter han kom til at blive set som hestenes skytshelgen. Der er flere Staffansvisorer og "Staffan var en staldknægt" som historisk hører til 2. juledag synges nu normalt på Lucia. I moderne historie har fejringen af anden juledag i højere grad ikke haft historien om den hellige Stefanus i tankerne.

