Arbejdsdage om året 2023

Arbejdstid om måneden

Generelt er det sådan, at når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden, plejer man at sige 160, eller hvis man taler om antallet af arbejdsdage om året i 2023, plejer man at sige 250, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2023) er der for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden eller 253 arbejdsdage (112 fridage!). Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt øvrige fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaften. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, tælles den i Lør & Søn kolonnen. Vi forventer desuden en arbejdsdag på otte timer. Hvilke dage i Sverige, der tæller som helligdage, reguleres i det følgende Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en normal hverdag:

Tjek gerne vores kalender ud her til højre, som indeholder informationer som f.eks navnedage og lidt historie om, hvad der skete på netop den dag.

Måned	Arbejdsdage	Arbejdstimer	Lør & Søn.	Andre
januar	22	176	9	1
februar	20	160	8	0
marts	23	184	8	0
April	18	144	10	3
Kan	21	168	8	2
juni	20	160	8	2
juli	21	168	10	0
august	23	184	8	0
september	21	168	9	0
oktober	22	176	9	0
november	22	176	8	0
december	19	152	10	2
Samlet årlig arbejdstid	252	2016	105	10
Gennemsnit / måned	21	168	8.75	0.83

Sveriges nationaldag

Sveriges nationaldag er en dag, hvor vi fejrer vores land og det, vi holder højt som svenskere. Dagen fejres til minde om Gustav Vasa og hans valg til konge i 1523, samt regeringsformen fra 1809. Vi startede officielt med at fejre nationaldagen i 1983. Tidligere gik den under navnet "Svenske flagdag". Sverige brød ud den 6. juni 1523 med hjælp fra Gustav Vasa fra Kalmarunionen. Dette havde en stærk effekt i Sverige, som blev et selvstændigt land og sit eget, nye kongedynasti. Samme dag i 1809 underskriver Riksdagen en styreform, der er grundlæggende for det moderne Sverige. I denne styreform skabes grundlag for staten, demokratiet og landets udvikling. Nationaldagen markeres normalt ved at hejse det svenske flag, dekorere rum med svenske farver og fejre med god mad. Der er paralleller mellem for eksempel påskemad, julemad og den mad, der spises på nationaldagen. Det bliver simpelthen festmad. Æg, sild, sild, nye kartofler, jordbær, friske krydderurter og meget mere kan spises. De friske kartofler er specielle til nationaldagen, da det hører sæsonen til. Det er almindeligt, at kommuner har arrangementer og fester på nationaldagen. Formålet er, at kommuner og magthavere fremhæver det gode ved Sverige i søgelyset og blot fremmer sammenhængskraften i befolkningen. Det er også almindeligt, at kommuner holder ceremonier for at byde nye svenske statsborgere og nye indbyggere velkommen til kommunen. Nationaldagen er ikke bundet til religion, og det er en af de højtider, hvor det er meget individuelt, hvordan man fejrer. Der er ikke mange fastlagte regler omkring ferien, men det handler mere om at fremhæve landet Sverige generelt. Det tætteste vi kommer på visse ritualer/rutiner er nok statsborgerskabsceremonier, som har været afholdt. Nationalsangen er naturligvis forbundet med nationaldagen. Dette kan nogle gange synges ved skoleafslutninger, hvis det sker, at nationaldagen falder samme dag som dimissionen.

Læs mere her...

Langfredag og påskedag

God fredag

Det, der sker på langfredag, er ikke en fest, men derimod en fest. Jesu korsfæstelse er det, der lægges mærke til, og denne dag er traditionelt grå og sørgende. Symboler på sorg er historisk set dukket op under langfredag. Her har vi set sort tøj, lukkede butikker, undgået kontakt, meget simpelt begrænset mad eller endda faste. Det var ulovligt i et stykke tid at hygge sig langfredag. Dans, værtshuse, biografer, bingo og fodboldkampe blev alle forbudt. Endnu længere tilbage i historien ser vi også, at folk har pisket hinanden med ris, for at minde sig selv om Jesu lidelse. I moderne tid er lidelse blevet trukket tilbage. Nu om dage er det tilladt og lovligt at gøre, hvad man vil på langfredag, men mange insisterer på at begrænse sig.

I Kirkens opmærksomhed på langfredag afholdes gudstjeneste om morgenen tæt på den niende time, hvor Jesus døde. Den eneste dekoration er fem røde roser, der pryder alteret, som er symboler på de sår, Jesus fik, da han blev korsfæstet.

påske mandag

Dette er dagen, hvor det fejres, at Jesus viste sig for sine disciple, efter at han døde på korset og kom tilbage til livet. Påskedag er dagen efter påske. Påskedag blev Jesu grav undersøgt, og det blev opdaget, at den var tom. Næste dag begyndte Jesus at vise sig for sine disciple. Påskedag er en dag i kristendommen, der er med til at slå fast, at der er håb om et liv efter døden sammen med Gud, fordi Jesus viser, at døden kan besejres. Påskedag er selvfølgelig gladere end langfredag og denne dag er uden særlige regler til glæde. I folkehjemmet er der som regel påskemad tilbage, familie kan samles og spise sammen påskeaften uden videre betydning for Jesus og hans disciple.

Læs mere her...