Kristi Himmelfartsdag

Festens navn er afslørende. Kristi himmelfart falder på den 40. dag efter påske. Weekenden er baseret på månens cyklusser som mange andre festlige weekender og falder derfor på forskellige datoer hvert år. Denne dag er kirkerne dekoreret i hvidt. Ved Kristi himmelfart fejres det, at Jesus forlod jorden og blev taget til himlen. I Sverige har vi historisk også kaldt højtiden for græsningsudsætningen, hvor dyrene nu fik lov til at gå på græs. Denne dag har også været forbundet med at være den første sommerdag. Vintertøj lægges væk, og kvinder går barfodet. Kristi Himmelfartsdag er også gået under navnet Met-dagen, da det var nu, sommerfiskeriet begyndte. I folkemunde kan man også kalde dagen for "Kristi lods". 

Kristi Himmelfartsdag falder altid på en torsdag. Der har brændt som en valborg under Kristi himmelfart. Formålet med disse brande menes at være at skræmme ulve væk. Da datoen for Kristi Himmelfart er variabel fra år til år og strækker sig mellem 30. april - 3. juni, kan den falde på samme dag som 1. maj eller Valborg. Heraf ser vi nok, at disse højtider deler visse traditioner. 

Denne dag er historisk markeret med et frihedsstempel i Sverige. Noget vi har gjort gennem tiderne er at tage på årets første udflugter tidligt om morgenen, også kaldet "gøg". Dette er for at hilse og byde velkommen til forårssolens varme. Gøgen laves på det tidspunkt om foråret, hvor gøgen begynder at feste. I moderne tid tager folk normalt på skovtur og fuglekiggeri under gøg. I kirkelige sammenhænge afholdes normalt gudstjenester. Endelig var Kristi Himmelfart også en fridag i den forstand, at unge nu kunne socialisere uden at blive bevogtet så strengt af deres forældre. 

Uden for kirken og i det moderne samfund er det få, der fejrer Kristi Himmelfartsdag af særlige grunde. Det er almindeligt, at dagen fører til en lang weekend, hvor Kristi himmelfart altid falder på en torsdag, og fredagen bliver så en klemmedag. Derfor synes de fleste nok, at dagen på en eller anden måde er værd at fejre.