Kristi Himmelfartsdag

Sveriges nationaldag

Sveriges nationaldag er en dag, hvor vi fejrer vores land og det, vi holder højt som svenskere. Dagen fejres til minde om Gustav Vasa og hans valg til konge i 1523, samt regeringsformen fra 1809. Vi startede officielt med at fejre nationaldagen i 1983. Tidligere gik den under navnet "Svenske flagdag".

Sverige brød ud den 6. juni 1523 med hjælp fra Gustav Vasa fra Kalmarunionen. Dette havde en stærk effekt i Sverige, som blev et selvstændigt land og sit eget, nye kongedynasti. Samme dag i 1809 underskriver Riksdagen en styreform, der er grundlæggende for det moderne Sverige. I denne styreform skabes grundlag for staten, demokratiet og landets udvikling.

Nationaldagen markeres normalt ved at hejse det svenske flag, dekorere rum med svenske farver og fejre med god mad. Der er paralleller mellem for eksempel påskemad, julemad og den mad, der spises på nationaldagen. Det bliver simpelthen festmad. Æg, sild, sild, nye kartofler, jordbær, friske krydderurter og meget mere kan spises. De friske kartofler er specielle til nationaldagen, da det hører sæsonen til. Det er almindeligt, at kommuner har arrangementer og fester på nationaldagen. Formålet er, at kommuner og magthavere fremhæver det gode ved Sverige i søgelyset og blot fremmer sammenhængskraften i befolkningen. Det er også almindeligt, at kommuner holder ceremonier for at byde nye svenske statsborgere og nye indbyggere velkommen til kommunen. Nationaldagen er ikke bundet til religion, og det er en af de højtider, hvor det er meget individuelt, hvordan man fejrer. Der er ikke mange fastlagte regler omkring ferien, men det handler mere om at fremhæve landet Sverige generelt. Det tætteste vi kommer på visse ritualer/rutiner er nok statsborgerskabsceremonier, som har været afholdt. Nationalsangen er naturligvis forbundet med nationaldagen. Dette kan nogle gange synges ved skoleafslutninger, hvis det sker, at nationaldagen falder samme dag som dimissionen.