Nytårsdag

Nytårsdag er den første dag i kalenderåret. Nytår fejres natten mellem 31. december, altså nytårsaften og 1. januar efter den gregorianske kalender. Nytårsdag er en meget populær højtid. Det fejres med fyrværkeri, nytårsmad og nytårsfester. Vi har lavet nytårsfortsæt lige siden vikingetiden. På dette tidspunkt blev løftet afgivet ved enten at tømme en brage kop eller sværge ved et ornes horn. I disse dage er det lidt mere hverdagsagtigt, men mange ser nytårsdag og de tilhørende nytårsforsætter som en chance for at starte forfra. Nytårsmad er ikke helt så omstændelig som anden festmad, men er mere generelt forbundet med luksus. Vi kan for eksempel se artiskoksuppe, Skagen-toast, chokolademousse og hummer på nytårsbordet, som vi spiser nytårsaften. Fyrværkeriet, der affyres ved 12-tiden og frem, skal traditionelt skræmme onde ånder væk. Mange traditioner er meget stærkt knyttet til familie eller religion. Nytårsdag og hele nytårsfejringen er dog mere offentlige. Du deler normalt nytårsdag og dens fejring med dine venner. Det er også en gammel tradition at ringe det nye år ind, som regel gennem en form for fælles offentlig begivenhed, hvor man tæller ned til nytårsdag. 

 

Åbenbaring

Denne dag falder den 6. januar. Trettende juledag er en helligdag i Sverige. Denne dag er vigtig for kristne i Sverige og fejres for at mindes Jesu åbenbaring, da de tre vise mænd besøgte ham i Betlehem efter hans fødsel. Stjernedrengene, der traditionelt forbindes med Lucia, dukkede op fra begyndelsen ved fejringen af trettende juledag. I Sverige vandrede disse stjernedrenge i landsbyerne og skuespillere rundt i bibelske historier om de tre vise mænd og deres rejse til Betlehem. Dette tog kunne bestå af tre stjernedrenge, en Herodes og en julebuk, der lavede aggressive udbrud, hvis han ikke var tilfreds med belønningen/ofrene. Dette blev set som en legende og accepteret form for tiggeri. Det var almindeligt, at elever i latinskoler gik i teater og brugte overskuddet til at betale deres leveomkostninger i juleferien.