6 :e Augusti år 2023

Söndag den 6:e augusti år 2023

Dagens navn er: Alphonse, Inez. Tillykke med din navnedag!

Dette er uge: 31

Årets dag er: 218 af i alt 365 dage.

Historiske begivenheder denne dag: (fra Wikipedia)

• 768 - Modpaven Konstantin II er afsat, efter godt et år på posten. Han er blevet indsat som pave af sin bror, hertug Stephen III, udnævnt til pave, og umiddelbart efter Konstantins afsættelse får han ham spærret inde i et kloster og tortureret (inklusive ved at blinde ham). Året efter bliver han udelukket fra kirken og dør kort efter.
• 1223 - Den franske konge Ludvig VIII (Ludwig Løven) og hans dronning Kastiliens glans kronet i Reims, knap en måned efter hans tronbestigelse. I 1216 udråbte Ludvig sig kortvarigt til konge af England, men blev tvunget derfra. Under sin korte regeringstid som konge af Frankrig (han dør kun tre år senere, i 1226), får han i stedet indflydelse over Flandern og fører et felttog mod katharerne i det sydlige Frankrig.
• 1284 - Slaget ved Meloria, som var begyndt dagen før, mellem republikkerne Genova og Pisa ender med en genovesisk sejr. Krigen mellem dem har stået på siden 1282, men på denne dag vinder Genova en afgørende sejr. Sammen med det faktum, at Pisas flåde bliver ødelagt i søslaget, markerer dette begyndelsen på republikken Pisas tilbagegang, selvom dens endelige fald først kommer i 1406.
• 1456 - Nyheden om, at de kristne ungarere har besejret de muslimske osmannere ind belejringen af Beograd den 22. juli når Rom. Fordi nyheden når til Rom Kristi bebudelses dag dette begynder at blive fejret i den katolske kirke til minde om sejren over osmannerne. Under belejringen har paven Callixtus III besluttet, at Europas kirker skulle ringe med deres klokker for de belejrede ungarere klokken tolv hver dag, men da budskabet om sejren når Rom, inden pavens edikt udløber, ændres det til i stedet at gælde sejren. Da ingen pave nogensinde har trukket dette bud tilbage, ringes kirkeklokkerne selv i dag klokken tolv til minde om denne sejr.
• 1492 - Tre dage efter det Christopher Columbus ekspeditionen for at finde en søvej til Indien vestpå er afgået fra Spanien, er masten på Pintaen (et af hans tre skibe) beskadiget. De er derfor tvunget til at tage til De Kanariske Øer, hvor det tager en måned at reparere skibe. Først den 6. september kan man igen sætte kursen mod vest. Den 12. oktober sigtes mod land, og Columbus tror, han er nået til Indien, men faktisk er det Amerika (mere præcist den caribiske ø-verden), han er nået til.
• 1538 - Den sydamerikanske by Bogotá grundlagt af spanierne på en slette, hvor Colombia plejede at ligge.
• 1623
  • Den protestantiske prins kristne fra Braunschweig-Wolfenbüttel styrker bliver besejret af den kejserlige katolske hær af Frederik V af Pfalz for at underskrive en våbenhvile, og dette afslutter Pfalz-fasen af krigen. Flere protestantiske fyrster ønsker dog at gøre, hvad de kan for at modsætte sig den habsburgske kejser i Wien og året efter går Danmark med i krigen, som indleder den danske fase.
  • Derefter Gregor XV er gået bort den 8. juli, bliver Maffeo Barberini valgt til pave og tager navnet Urban VIII.^[3] I løbet af sit næsten 21-årige pontifikat (indtil 1644) bliver han kendt som den, der i 1633 styrker Galileo Galilei at give afkald på sine "vrangforestillinger", men selvom han således forbliver pave i over 20 år, dør han, inden 30-års krigen slutter. I denne krig fører han en aktiv politik og arbejder for, at den ganske vist katolske kejser ikke bliver for magtfuld – hvilket blandt andet fører til, at han bliver allieret med protestanternes store forkæmper, den svenske konge. Gustav II Adolf.
• 1628 - Byen Bambergs Borgmester Johannes Junius brændt på bålet for hekseri. Netop da fejer en heksejagt gennem byen og omegn, og hans kone er også blevet henrettet som heks kort forinden. Kort før henrettelsen er det lykkedes ham at skrive og smugle et brev ud til sin datter Veronica, hvori han hævder sin uskyld og også hævder, at de, der har vidnet imod ham, skulle have bedt ham om tilgivelse, og det i hans tilståelse (tvunget). under tortur) forsøgte ikke at nævne nogen anden som en heks, men blev tvunget til at nævne flere navne.
• 1648 - Sveriges delegerede ved fredsforhandlingerne i Osnabrück Johan Oxenstierna og den kejserlige udsending, Freden i Westfalen, som efter tre årtier endelig afslutter Trediveårskrigen, er endelig underskrevet.
• 1746 - Vid Christian VI død, efterfølges han som konge af Danmark og Norge af sin søn Frederik V. Kongen og hans dronning Louise af Storbritannien straks blevet meget populær, da kongen får afskaffet den stive hofetikette og forbud mod fornøjelser, der har hersket i hans fars tid, og dronningen viser sig i modsætning til sine tyske forgængere på tronen at interessere sig for det danske sprog. Da Sverige i 1743 valgte en ny tronfølger, havde Fredrik udsigt til at blive valgt, men valget er i stedet faldet på den tyske prins-biskop Adolf Frederik. Det spændte forhold, der siden har hersket mellem dem, blev ophævet ved et forlig i 1750 og året efter blev venskabet yderligere bekræftet af Adolf Fredriks dengang fem-årige søn Gustav (senere). Gustav III) bliver forlovet med Fredriks fem-årige datter Sofia Magdalena.
• 1774 - Den britiske frikirkebevægelse Shakers ankommer til New York. Bevægelsen blev grundlagt i 1716, men endte på kollisionskurs med myndighederne i Storbritannien. Derfor er det besluttet at emigrere og på denne dag ankommer ni medlemmer af bevægelsen til Amerika, inklusive den åndelige leder Ann Lee. I løbet af begyndelsen af 1800-tallet blomstrer bevægelsen i USA, men da et krav er, at medlemmerne lever i cølibat og dermed ikke har egne børn, kan den kun få nye medlemmer gennem rekruttering eller adoption (hvilket blev forbudt i 1960). I løbet af det 20. århundrede falder antallet af medlemmer derfor kraftigt og i 2010 er der kun tre medlemmer tilbage i Maine.
• 1777 - Amerikansk loyalister, allieret med indianere, kæmper slaget ved Oriskany mod patrioter, og det er en slags win-win for begge sider. Ud af i alt 760, der kæmper på Patriot-siden (inklusive nogle indianere), går 500 tabt i dræbte, sårede og fanget, mens loyalisterne mister mindre end 100 af deres 300 mænd. Gennem slaget kan loyalisterne lægge mere magt bag belejringen af Fort Stanwix, men på den anden side fører det til borgerkrig indenfor indianerstammerne, så de mister disse som allierede, så det er også en succes for patrioterne.
• 1806 - Den franske kejser Napoleon I lad os opløse det Tysk-romerske Rige, som har eksisteret siden 962 og på en måde siden 800, altså i godt 1000 år. Efter Westfalsk fred I 1648 har den imidlertid mistet sin betydning og forskellige stater inden for den, ikke mindst Preussen, er begyndt at vokse sig stærke på dens bekostning. To år tidligere, i 1804, den tysk-romerske kejser Frans II udråbte sig til kejser af Østrig, som svar på, at Napoleon var blevet kejser af Frankrig, men på denne dag tvinger Napoleon ham altså til at abdicere den tysk-romerske kejserværdighed. I stedet skaber Napoleon den såkaldte Rhinforbundet af de dele af imperiet, der kontrolleres af Frankrig, med ham selv som leder. Efter hans fald blev denne forening opløst og erstattet i 1815 af Tysk Forbund.
• 1824 - Den sydamerikanske revolutionære leder Simon Bolívars tropper på 1.000 mand besejrer 1.300 spaniere i slaget ved Ayacucho den 9. december samme år, bliver spanierne snart tvunget til at opgive deres tidligere koloni og anerkende Perus uafhængighed.
• 1825 – Øvre Peru bryder ud af Peru og danner den uafhængige stat Bolivia, opkaldt efter Simón Bolívar. Øvre Peru har erklæret sin uafhængighed fra Spanien allerede i 1809 (mens resten af Peru først gør det i 1811), men i første omgang har spanierne ikke været villige til at opgive deres sydamerikanske kolonier, og derfor en 16-årig krig med uafhængighed er blevet bekæmpet. I 1821 anerkendte Spanien i princippet Perus uafhængighed (selv om den først blev fuldstændig efter sejren i den peruvianske uafhængighedskrig i 1824), men Øvre Peru blev forsøgt at holde fast. Efter det førnævnte slag ved Ayacucho har spanierne imidlertid indset det uholdbare i at holde fast i deres kolonier, og med den spanske kommandant Pedro Antonio de Olañetas død i april er det spanske styre reelt slut. På denne dag anerkender Spanien derfor Øvre Perus uafhængighed under navnet Bolivia.
• 1840 - Nevø af den tidligere franske kejser Napoleon I Louis-Napoleon Bonaparte udfører et mislykket kupforsøg på at genoprette det franske imperium, som var blevet væltet ved Napoleons fald i 1815. Kuppet mislykkedes, og Louis-Napoléon blev sat i husarrest i de næste seks år, inden det i 1846 lykkedes ham at flygte til Storbritannien, hvorfra han vendte tilbage til Frankrig efter februarrevolutionen i 1848 og bliver derefter valgt til parlamentet ved stiftelsen af Anden franske republik. Når han således bliver Frankrigs præsident, kan han få år senere gennemføre et nyt statskup og bliver i 1852 udråbt til ny kejser med navnet Napoleon III.
• 1861 - Britiske tropper annekterer byen Lagos ind Yoruba rige (nu Nigeria) på Vestafrikas sydkyst. I det seneste årti har briterne udvidet deres magt i området, da Yoruba er blevet svækket af borgerkrig. Det britiske konsulat har siden kunnet udvide sig til et protektorat og på denne dag tager briterne således kontrol over Lagos. Området er formelt deklareret som en koloni den 5. marts 1862 og i løbet af 1890'erne etablerede det et protektorat over det meste af Yorubaland, som blev indlemmet i Det sydlige Nigerias protektorat i februar 1906.
• 1870 - Tyske tropper (fra Preussen, Baden, Bayern og Würtemberg) besejrer franskmændene i Patrice de Mac-Mahons 55.000 franskmænd med numerisk overlegenhed - franskmændene mister omkring 20.000 mand i dræbte, sårede, savnede og tilfangetagne, mens tyskerne mister lidt over 10.000 .Slaget er en afgørende tysk sejr, da franskmændene er tvunget til at trække sig tilbage til Châlons-sur-Marne. Både prins Frederik Vilhelm og Patrice de Mac-Mahon bliver senere ledere af deres lande (henholdsvis tysk kejser og fransk præsident).
• 1890 - Den amerikanske grossist William Kemmler henrettet i Auburn fængsel i New York for drabet på hans partner i marts året før. Dette er første gang, du bruger den elektriske stol som en udførelsesmetode og først fejler proceduren ved at bruge 1.000 volt spænding. Først når spændingen øges til 2.000 volt, og der kommer røg fra Kemmlers hoved, lykkes udførelsen – efter otte minutter. Metoden med at henrette nogen med den elektriske stol blev lanceret af tandlægen Alfred P. Southwick allerede i 1881, men bliver derfor først brugt nu. I løbet af det 20. århundrede blev metoden brugt jævnligt i USA, men er i de senere år aftaget og sidste gang den blev brugt var i 2010.
• 1900 - En kineser her er besejret af af otte-nations alliancen hær i slaget ved Beitsang, kineserne trak sig tilbage til Yang-tsun. Alliancehæren har 18.000 mand og kineserne 10.000, når de mødes igen på denne dag, og alliancen vinder. Tabene er minimale (ca. 50 på alliancens side), og alliancens hær kan fortsætte marchen mod Beijing. Selvom den kinesiske hær for det meste er intakt, angriber de ikke alliancens hær igen.
• 1919 - Da rumænske tropper har besat den ungarske hovedstad Budapest, er den opløst Den ungarske rådsrepublik, som har eksisteret siden 21. marts samme år. Republikkens leder gik i eksil allerede den 1. august, og nu oprettes kongeriget Ungarn i foråret 1920.
• 1926 - Den 20-årige amerikaner Gertrude Ederle bliver den første kvinde, der svømmer over engelsk kanal. To år tidligere vandt hun både guld og bronze i svømning under Sommer-OL i Paris og året før gik fra amatør til professionel svømmer. Svømmeturen fra Cape Gris-nez i Frankrig til Kingsdown i England tager 14 timer og 34 minutter, en rekord der stod på indtil 1950, hvor Florence Chadwick svømmede distancen på 13 timer og 20 minutter.
• 1932
  • Carl Gustaf Ekman går af som Sveriges statsminister og som partiformand for Frisindet Folkeparti efter at det er blevet afsløret, at han har modtaget 50.000 kroner fra tændstikkongen Ivar Kreuger, hvilket han i første omgang har afvist. Ekman har ganske åbenlyst og lovligt modtaget en sum på vegne af sit parti, men har også hemmeligt modtaget en anden sum privat. Da han har nægtet at have modtaget denne anden sum, men alligevel er bevist, at han har modtaget den, er han tvunget til at sige op, en måned før årets folketingsvalg. Han efterfølges både som partiformand og statsminister af Felix Hamrin, der således kun besidder statsministerposten i 50 dage, før den socialdemokratiske partileder Per-Albin Hansson danner sin første regering den 24. september (siden Socialdemokratiet har vundet valget). Hamrin bliver dermed Sveriges kortest siddende premierminister gennem tiderne.
  • Tysklands første motorvej, der går mellem Köln og Bonn, blev indviet af den daværende borgmester i Köln Konrad Adenauer. Allerede i 1920'erne begyndte man at planlægge "autobahn-projektet" (ordet "autobahn" blev først introduceret i 1929), men det er først i 1930'erne, at det går i gang, og da nazisterne tager magten i Tyskland året efter, bliver Hitlers regime, som vil udvikle de tyske motorveje og deres anlæg fortsætter frem til 1943, selvom flere veje ikke er færdige på grund af Anden Verdenskrig.
• 1933 – Royal Automobil Club (KAK) arrangerer "Sveriges sommer Grand Prix for biler” kl Nordre Vram i Skåne. Dette bliver Sveriges første store landskamp Grand Prix- konkurrence om biler og distancen er i alt 356,4 kilometer. Vinderen er italieneren Antonio Brivio, der kører distancen på 2 timer, 51 minutter og 55 sekunder i en Alfa Romeo Monza, mens bedste svensker er Åke Johansson, der bliver nummer fem i en Bugatti T37A i tiden 3 timer, 16 minutter og 6 sekunder.
• 1942 - Derefter Stockholm Stift blev dannet 1. juli samme år, regeringen udpeger Manfred Björkquist til dens første biskop, på trods af at han mangler teologisk uddannelse og aldrig har arbejdet som præst. Først den 6. oktober blev han ordineret til præst i Sankta Maria kirke i Sigtuna og den 29. november blev han ordineret til biskop. Derefter forbliver han biskop i Stockholm indtil 1954, hvor han går på pension som 60-årig.
• 1945 - Klokken 08.15 lokal tid falder det amerikanske bombefly Enola Gay en atombombe over den japanske industriby Hiroshima. I de senere år har amerikanerne udviklet atombombevåbenet og udført forskellige tests i ørkenområder i USA, men det er første gang en atombombe bruges i krig. 78.000 indbyggere i byen omkommer øjeblikkeligt og mellem 20.000 og 40.000 omkommer i løbet af de næste par dage. Tre dage senere smider USA en anden atombombe over Nagasaki, og disse bomber er en del af et forsøg på at få Japan til at overgive sig under den stadig igangværende Anden Verdenskrig. Lidt over en uge senere (14. august) meddeler Japan, at man er villig til at overgive sig, og den 2. september underskrives kapitulationen.
• 1962 – Den caribiske ø Jamaica, som har været under engelsk og britisk styre siden 1655, bliver uafhængig af Storbritannien og danner den uafhængige nation Jamaica, som dog forbliver indenfor britiske Commonwealth. Vejen til uafhængighed er allerede begyndt efter Anden Verdenskrig, men selv i dag (2022) har Jamaica mange bånd til Storbritannien (blandt andet er mange jamaicanere emigreret til Storbritannien) og Jamaica er stadig en del af Commonwealth (dvs. , den anerkender den britiske dronning som statsoverhoved).
• 1978 - Samme dag som paven Paul VI dør, forkynder spanieren sig selv Clemente Domínguez og Gómez til pave og tager navnet Gregor XVII. Den officielle romersk-katolske kirke anerkender ham dog ikke, men betragter ham som en modpave og vælger tre uger senere (den 26. august) Albino Luciani til officiel pave med navnet John Paul I. Selv efter at han døde en måned senere (den 28. september) består kirkens syn på Gregor XVII som en anti-pave, og den 16. oktober bliver polakken Karol Józef Wojtyła i stedet valgt som pave med navnet Johannes Paul II. Gregory XVII bliver ekskommunikeret af den katolske kirke i 1983, men fortsætter med at hævde sit pontifikat indtil sin død i 2005, hvor han efterfølges af Manuel Alonso Corral, ved navn Peter II.
• 1991 - Verdens første hjemmeside (http://info.cern.ch/), som er oprettet den 20. december det foregående år, offentliggøres for offentligheden. brite Tim Berners-Lee, der arbejder hos CERN i Schweiz, har i 1989 fremsat et forslag til et globalt hypertekstnetværk til videnudveksling, som hedder Internettet. I 1990 blev et projekt startet for at skabe dette, og denne dag blev det lanceret for offentligheden. Dette fører til IT-revolutionen, som i dag har gjort internettet til et offentligt domæne.